DharmaBums - en vandring mod strømmen

 Jeg vil nu, som tidligere annonceret, starte en gennemgang af Dogens Genjokoan. Genjokoan er et brev til en lægpraktiserende, hvor Dogen udfolder kernen i sit syn på buddhismens filosofi og praksis. Teksten er blevet kaldt “the skin, flesh, bones, and marrow of Dogen”, og er måske den bedste indgang til Dogens tænkning og perspektiv. Teksten er poetisk og sine steder smuk, men også meget komprimeret og lidt af en hjernevridende mundfuld.  Det er ikke min intention med denne gennemgang at sidde og docere visdom fra min høje piedestal, og håber meget at interesserede her i forum vil komme med spørgsmål og frugtbare modspil til min gennemgang, så den gamle tekst kan få liv og dynamik igen. Alle spørgsmål er velkomne og jeg skal svare på dem, så godt jeg her på mit uoplyste stade formår. (1) When all dharmas are the Buddha Dharma, there is delusion and realization, practice, life and death, buddhas and living beings. (2) When the ten thousand dharmas are without [fixed] self, the...

(Opslag i Dansk Dharma Forum på Facebook) Kære dharmasøstre og brødre Gennem det sidste års tid har jeg studeret og fordybet mig i Zenmester Dogens (1200-1253) skrifter, filosofi og ikke mindst praksisformen shikantaza, der af Dogen fremhæves som den uden sammenligning vigtigste praksis, hvis man som buddhist mener det alvorligt. Så rigid som de gamle (og nye?!) zenmestre er jeg dog ikke, og mener der kan være plads til en mere eklektisk og pluralistisk tilgang til buddhismen. Ikke mindst i denne tidsalder, hvor de fleste doktriner og praksisser ligger frit tilgængelige for os. Det fordrer selvfølgelig også et svært, men nødvendigt fokus for den søgende, så man ikke lader sig gribe af Googlomani, surfer efter for godt befindende og cherrypicker alt det lækre, mens de mere udfordrende og disciplinkrævende sider af sagen udelades. For ting der kræver vedholdenhed og disciplin, bringer dig ud af komfortzonen og skubber til dine fastgroede vaner og tankemønstre er vigtige, hvis du mener de...

Buddhismen som tradition og praksis stritter i uendeligt mange retninger. Alt efter hvor i verden den kom frem, ændrede den sig og formede sig i samspil med de kulturer og de religiøse og filosofiske strømninger der var der hvor den landede.   Men en ting kan buddhister i alle traditioner fra Japan over Kina til Tibet samt Thailand, Burma, USA og Europa samles om som en højeste fællesnævner, og det er at tage udgangspunkt i Buddhas første belæringer efter sin oplysning – nemlig de fire ædle sandheder. De kaldes også for de forædlende sandheder, da de virker forædlende på sindet hvis de praktiseres.  Og her er en vigtig pointe. De fire sandheder er ikke påbud eller regler, som vi ellers er vandt til det i de abrahaminske religioner som kristendom, jødedom og islam. De er arbejdshypoteser som det ikke rigtigt giver mening at forholde sig til, med mindre de gøres til genstand for praksis og afprøvelse i vores eget liv. Og dette gør sig i virkeligheden gældende for det meste ...

Dharmataler i forbindelse med markeringen af Bodhidag eller Rohatsu i Hundslund 2020 Første dharmatale På tirsdag er det den 8 dag i den 12 måned – hvilket simpelthen er det Rohatsu betyder på japansk – den 8. dag i den 12. måned. Vi kalder det også bodhi dag – dagen hvor vi fejrer at gotama blev til buddha – den oplyste – eller opvågnede hvis man skal oversætte bodhi helt korrekt. I de tidlige skrifter beskrives det hvordan Siddharta Gotama blev en buddha. Efter at have forladt paladset og begivet sig ud på sin søgen efter lidelsens ophør, havde han gennemgået strenge prøvelser og asketiske øvelser hos datidens yogier, og endte med at mestre yogaens metoder til perfektion. Men han var ikke tilfreds med resultaterne – han havde ikke fundet kilden til lidelsens ophør. Så han endte sin strenge askese og vandrede omkring indtil han fandt et dejligt sted i et skovbryn tæt på en flod, og satte sig under et træ og svor at blive siddende der til han havde fundet de svar han søgte. Efter at ha...

Den indiske vismand og mund Shantideva, hvis liv og levned fortaber sig i mytiske tåger, skrev et værk om buddhaaspirantens vej til oplysning, Et værk begået på vers og i ofte mundrette aforismer. Et af hans mere kendte, der ofte fejlagtigt tilskrives Dalai Lama, var dette: "Hvis jeg kan gøre noget ved det der plager mig, hvorfor så lide - jeg kan bare få det bort! Hvis ikke der er noget jeg kan gøre, hvorfor så lide - det er jo som det er!" Umiddelbart virker det jo som lige ud af landevejen sund fornuft, men skal vi være ærlige og se nøjere efter vores daglige håndtering af følelser og impulser, må vi nok ofte sande at vi aldrig helt kan leve op til disse visdomsord om blot at koncentrere os om at gøre noget ved de ting der kan gøres noget ved, og give slip på resten. De gamle græske og romerske stoikere opererede med, hvad der i dag benævnes som kontrollens dikotomi; kontrollens todelte natur, hvilket var en helt central del af den stoiske praktiske filosofi. Groft sagt ka...

Jeg har gennem nogle år i perioder kombineret min buddhistiske praksis med stoisk praksis, da jeg synes de to komplementerer hinanden på fremragende vis.  Stoisk praksis er med sin filosofiske snusfornuft særlig velegnet som mental og rationel øvelse i hverdagen - særligt når livets bølger går højt - og jeg sætter stor pris på de gamle filosoffers evne til igen og igen at slå hovedet på sømmet og minde mig om at give slip på det jeg ikke kan kontrollere. At skue ud over livet hav i storm og vindstille og oparbejde en skarp skelnevne mellem det der er vigtigt og det der alligevel ligger uden for vores kontrol kan give en stor ro i dagligdagen og livet.  Stoikerne mente vores tanker farver vores karakter, og søgte at udskifte irrationelle tanker og følelser med rationelle - negative tanker og følelser med positive og hjælpsomme. Filosofien var livskunst og ikke verdensfjerne abstraktioner, og i livets førsthjælpskasse har vi de stoiske aforismer. Som kejserfilosoffen Marcus Aure...

 (ældre skriveri fra 2014) Selvom buddhismen er det der giver mening for mig, og som er det sted jeg har fundet både en vej og en form for sandhed, har jeg fra dag et haft en modvilje mod at lade mig diktere af buddhismens etiske retningslinjer, hvor fornuftige de end i det store hele måtte synes. Nu forsøger jeg så at sætte mig ned og få sat ord på denne modstand, som jeg generelt har mod religiøse etiske og moralske forskrifter. Eksemplerne på at det kan gå rigtigt galt når masserne lader sig diktere af bedagede religiøse forskrifter er legio. I det hele taget finder jeg det ekstremt farligt at lade sine etiske værdier styre af bøger og ideer – de være sig politiske, ideologiske eller religiøse. (skulle du indsætte en reference til den skamciterede Kalama sutta her?) F.eks er ideen om, at kvinder skal dække sig til fordi mænd ikke kan styre deres liderlighed, et eksempel på, at logik altid ikke spiller nogen særlig rolle, når det gælder religiøse normer eller forskrifter – det s...