DharmaBums - en vandring mod strømmen

"Jeg går med metta gennem byen og solen skinner Jeg går med metta gennem byen og det er forår Jeg går med metta gennem byen så fuld af liv Jeg går med metta gennem byen Og jeg har røget en stråhat. Tralulalej" Foråret titter frem og vinterens isnende formørkelse af mit sind og det ganske land fordamper så småt. Forårets og solens komme gør mig kåd, overskudsagtig og energisk, og så går jeg gerne en tur ned af gode gamle Nørrebrogade og uddeler Metta med rund hånd.  Metta er et buddhistisk udtryk der lidt corny oversat betyder noget i retning af kærlig-venlighed. En venlighed man via sit sind sender ud til alle levende væsener uden undtagelse og uden at forlange noget igen. Sådan er idealet i hvert fald. Når jeg så sådan kåd, overskudsagtigt og energisk vader ned af Nørrebrogade, er det ikke noget problem at sende oceaner af Metta i retning af de smukke kvinder på min vej, der har smidt vinterens polarudstyr og blomstrer op i deres forårsdress. De n...

Det første der viser sig på lystavlen når man tænker buddhisme er ikke umiddelbart billedet af en punkrocker med hanekam og nittebeslået læderjakke der med en løs langefinger siger fuck til det hele og ikke mindst systemet. De to bøger jeg vil præsentere og anbefale her er ikke desto mindre skrevet af to garvede amerikanske punkere der fandt dharmaen og blev dedikerede buddhister. I modsætning til hvad man måske umiddelbart kunne tro betød buddhismens indtog i deres liv imidlertid ikke at de forkastede deres hang til larmende musik, subversiv tænkning og stagediving. Tværtimod holdt de fast i punken samtidig med at de dedikerede sig til Buddhaens vej. Denne tilsyneladende paradoksale sammenblanding af livsstile og anskuelser er der kommet to spændende og overraskende, men meget forskellige erindringsbøger ud af. Brad Warner beskriver i sin bog Hardcore Zen med undertitlen Punk Rock, Monster Movies  & the Truth About Reality sin egen vej fra den amerikanske hardcore scene til...