DharmaBums - en vandring mod strømmen

Umiddelbart efter zenmaster Dogens hjemvendelse til Japan fra Kina i 1227 hvor han havde sin store opvågnen, skrev han den korte tekst Fukanzazengi . Dogen var på dette tidspunkt 28 år. Fukanzazengi betragtes nu som dengang som en yderst central meditationsmanual, der rækker langt ud over Soto Zen traditionen. Fukan i titlen peger på at instruktionerne i teksten er universelle . De er ikke forbeholdt det monastiske samfund eller soto traditionen, men gælder for alle uden undtagelse. Zazen betyder siddende zen   - siddende meditation. Gi betyder standardmetode. Så vi har altså her at gøre med Dogens bud på en universel standardmetode for siddende meditation .  Som Dogen havde for vane starter han sin tekst med at fortælle det vigtigste. Han kaster konklusionen i hovedet på os fra straten så at sige. The way is basically perfect and all-pervading. How could it be contingent upon practice and realization? The dharma-vehicle is free and untrammeled. What need is there for concen...

Træ i solnedgangen over Indien ved Dharamsala. Et billede jeg tog i 2007 I det sidste stykke tid har jeg eksperimenteret med en ny praksis - stående meditation, hvilket virkelig har udvidet mine muligheder for at praktisere og tilført min meditationspraksis et helt nyt friskt element. Zazen (siddende meditation) er jo på en måde blevet kongen af meditation: meditation par excellence. Men Buddhaen talte ikke kun om siddende meditation som praksis men også yderligere tre - gående, stående og liggende meditation. Det er under et kendt som de 4 holdninger eller positurer (iriyāpatha). I den centrale palitekst Mahasatipatthanasutta påpeger Buddhaen at munken skal være fuldt opmærksom i alle dagligdagens aktiviteter:  "Når du ser på noget eller ser dig omkring, gør du dette med fuld opmærksomhed. Når du bøjer eller retter dele af kroppen, gør du dette med fuld opmærksomhed. Når du klæder dig eller bærer din madskål, gør du dette med fuld opmærksomhed. Når du spiser, drikker, tygger og ...

På et nyligt retræte stiftede jeg bekendtskab med hvad der kaldes de 4 kontemplationer, reflektioner eller tanker - eller med et gammelt ord der måske dækker det bedre på dansk - ihukommelser.  På engelsk: "The Four Reminders", "The Four Contemplations" eller "Thoughts". Det er tanker, kontemplationer eller ihukommelser der er gavnlige at have med sig og fundere over på daglig basis - om man er buddhist eller ej. Dalai Lama beskriver dem således:  "The Four Reminders form the bedrock (grundfjeld) of Buddhist practice. They are intended to encourage us to make our lives meaningful, which we can do by developing a kind heart and a sense of love, compassion, and respect for others."   De fire punkter er hver for sig ikke nye for mig eller andre der har studeret bare en smule af buddhismen, men sat sammen udgør de en god base for refleksion over ens færden i dagligdagen og i livet (samsara). De fire kontemplationer består af: Det dyrebare liv Forande...

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det ikke altid er med den største entusiasme eller spirituelt gåpåmod at jeg får sat mig på min meditationspude. Dagens gøremål overskygger ofte min formelle praksis, og når jeg så endelig kommer i tanke om puden, bilder jeg mig ind at det er for sent eller at jeg er for træt. Vejen til helvede og spirituel uvidenhed er brolagt med dårlige undskyldninger. Det var særligt svært da jeg lige var begyndt på min buddhistiske praksis for et par år siden. Fra alle sider af den buddhistiske verden hørte og læste jeg om vigtigheden af at etablere en daglig disciplineret og vedholdende meditationspraksis, og i teorien lød det jo helt rigtigt. Når jeg så et stykke tid, som regel et par uger, faktisk havde fået sat mig på den pude dagligt, skete der det forunderlige at jeg begyndte at få det for fedt og afbalanceret. Der kom mere ro på i tænkeorganet, og jeg havde knapt så meget kuk i kasketten som sædvanligt. Det resulterede paradoksalt nok i at discip...