Mahasatipatthana sutta (dansk oversættelse)

Således har jeg hørt:

En gang holdt mesteren til blandt kuruene, i en af deres byer som hed Kammasadamma. Der henvendte mesteren sig til munkene og sagde:

“Munke!”

“Mester,” svarede de ham.

Mesteren talte således:

“Her er en vej som fører direkte til målet, munke, til forædling af levende væsner, til at overvinde sorg og klage, til at ende smerte og tungsind, til at finde den rette metode, og til selv at erfare udslukningen, nemlig opmærksomhed på de fire hovedområder.

Hvilke fire? Her, i dette træningssystem, giver du slip på grådighed og modvilje overfor verden, og betragter kroppen som krop, energisk og med opmærksomhed og klar forståelse. Du giver slip på grådighed og modvilje overfor verden, og betragter følelserne som følelser, energisk og med opmærksomhed og klar forståelse. Du giver slip på grådighed og modvilje overfor verden, og betragter tankerne som tanker, energisk og med opmærksomhed og klar forståelse. Du giver slip på grådighed og modvilje overfor verden, og betragter fænomenerne som fænomener, energisk og med opmærksomhed og klar forståelse.

Kontemplation af kroppen

Åndsnærvær med hensyn til åndedrættet

Men hvordan betragter du kroppen som krop?

Du går ud i skoven, eller under et træ, eller i enrum, og sætter dig ned med korslagte ben. Du holder kroppen ret, og retter opmærksomheden mod det emne du har valgt dig.

Så lader du opmærksomheden følge åndedrættet ind og ud. Hvis du foretager en lang indånding, bemærker du dig: Jeg foretager en lang indånding. Hvis du foretager en lang udånding, bemærker du dig: Jeg foretager en lang udånding. Hvis du foretager en kort indånding, bemærker du dig: Jeg foretager en kort indånding. Hvis du foretager en kort udånding, bemærker du dig: Jeg foretager en kort udånding. Du træner dig således: Mens jeg ånder ud og ind observerer jeg hele kroppen, og således: Mens jeg ånder ud og ind lader jeg kroppens forskellige processer falde til ro.

Det er som når en dygtig trædrejer eller hans lærling laver et langt snit, munke. Da bemærker han sig at han laver et langt snit. Og når han laver et kort snit, så bemærker han sig at han laver et kort snit.

Netop således er det når du foretager en lang eller kort indånding eller udånding. Da bemærker du dig det som det er. Og du træner dig således: Mens jeg ånder ud og ind, observerer jeg hele kroppen, og således: Mens jeg ånder ud og ind lader jeg kroppens enkeltfaktorer falde til ro.

Således betragter du din egen krop som krop, eller du betragter andres krop som krop, eller du betragter både din egen og andres krop som krop. Du betragter hvordan kroppens fænomener opstår, du betragter hvordan kroppens fænomener forsvinder, eller du betragter hvordan kroppens fænomener opstår og forsvinder. Du er opmærksom på at kroppen eksisterer, men bare i den grad som er nødvendig for observation og erkendelse. Du færdes uden at være afhængig af noget, og uden at holde fast på noget i verden. Således betragter du kroppen som krop.

Kroppens stilling

Og videre, når du går, bemærker du dig: går. Når du står, bemærker du dig: står. Når du sidder, bemærker du dig: sidder. Når du ligger, bemærker du dig: ligger. Uanset hvilken stilling din krop befinder sig i, så bemærker du dig det nøjagtig som det er.

Åndsnærvær med klar bevidsthed

Og videre, når du går frem og tilbage, så gør du dette med klar forståelse. Når du ser på noget eller ser dig omkring, gør du dette med klar forståelse. Når du bøjer eller retter dele af kroppen, gør du dette med klar forståelse. Når du klæder dig eller bærer din madskål, gør du dette med klar forståelse. Når du spiser, drikker, tygger og smager, gør du dette med klar forståelse. Når du tømmer dig for afføring og urin, gør du dette med klar forståelse. Så længe du er vågen, hvad enten du går, står, sidder, ligger, taler eller tier, så gør du dette med klar forståelse.

Betragtning af kroppens frastødende karakter

Og videre, betragter du netop denne krop fra fodsålerne til hårspidserne og ned igen, omgivet af huden, fyldt af mange slags urenheder: I denne krop er der hovedhår, kropshår, negle, tænder, hud, kød, sener, knogler, benmarv, nyrer, hjerte, lever, mellemgulv, milt, lunger, tarme, spiserør, mavesæk, ekskrementer, galde, slim, pus, blod, sved, fedt, tårer, vævsvæske, spyt, snot, ledvæske og urin.

Det er ligesom en madkælder med dør i begge ender, munke, – fyldt med alle slags korn, såsom højlandsris, lavlandsris, gule og grønne bønner, sesamfrø og skallet ris. Hvis en mand med synet i behold skulle åbne dørene, ville han se at dette er højlandsris, dette er lavlandsris, dette er gule og dette er grønne bønner, dette er sesamfrø og dette er skallet ris.

Og på samme måde betragter du netop denne krop fra fodsålerne til hårspidserne og ned igen, osv.

Således betragter du også din egen krop som krop, osv.

Betragtning af de materielle elementer

Og videre, betragter du netop denne krop som den står og går, og analyserer dens grundegenskaber: I denne krop findes jordelementet, vandelementet, ildelementet og vindelementet.

Det er som når en dygtig slagter eller hans lærling har slagtet en ko og parteret den, munke, og slået sig ned på et gadehjørne. På samme vis betragter du netop denne krop som den står og går, og analyserer dens grundegenskaber: I denne krop findes jordelementet, vandelementet, ildelementet og vindelementet.

Således betragter du også din egen krop som krop, osv.

De ni gravpladskontemplationer

Og videre ser du på din egen krop som om du skulle se et lig som var kastet på gravpladsen, som har vært dødt i en eller to eller tre dage, opsvulmet, blåsort og rådnende. Da tænker du: Denne, min egen, krop er af samme natur, således vil det også gå med den, der er ingen måde at komme udenom det på.

Og videre ser du på din egen krop som skulle du se et lig som var smidt på ligpladsen, – som krager havde spist af, som høge, gribbe, hunde, sjakaler og forskellige slags småkryb havde spist af. Da tænker du: Denne min egen krop er af samme natur, således vil det gå med den også, der er ingen måde at komme udenom det på.

Således betragter du også din egen krop som krop, osv.

Og videre ser du på din egen krop som skulle du se et lig som var smidt på ligpladsen, – et skelet som holdes sammen af ledbånd, blodigt og med kødrester på …

… et skelet som holdes sammen af ledbånd, blodigt, men uden kød på …

… et skelet som holdes sammen af ledbånd, men uden kød eller blod på …

… løsrevne knogler smidt til alle sider, her et ben fra hånden, der et ben fra foden, her et lægben, der et lårben, et hofteben, ryghvirvler, en hovedskal. Da tænker du: Denne min egen krop er af samme natur, således vil det gå med den også, der er ingen måde at komme udenom det på.

Således betragter du også din egen krop som krop, osv.

Og videre ser du på din egen krop som skulle du se et lig som var smidt på ligpladsen, – med hvide og afblegede knogler …

… mere end et år gamle knogler…

… smuldrende rådne knoglerester. Da tænker du: Denne min egen krop er af samme natur, således vil det gå med den også, der er ingen måde at komme udenom det på.

Kontemplation af følelser

Men hvordan betragter du følelserne som følelser?

Når du oplever en god følelse, bemærker du dig: Oplever en god følelse. Når du oplever en ubehagelig følelse, bemærker du dig: Oplever en ubehagelig følelse. Når du oplever en følelse som hverken er ubehagelig eller god, bemærker du dig: Oplever en følelse som hverken er ubehagelig eller god.

Når du oplever en god følelse i kroppen, bemærker du dig: Oplever en god følelse i kroppen. Når du oplever en god følelse som ikke har med kroppen at gøre, bemærker du dig: Oplever en god følelse som ikke har med kroppen at gøre. Når du oplever en ubehagelig følelse i kroppen, bemærker du dig: Oplever en ubehagelig følelse i kroppen. Når du oplever en ubehagelig følelse som ikke har med kroppen at gøre, bemærker du dig: Oplever en ubehagelig følelse som ikke har med kroppen at gøre. Når du oplever en følelse i kroppen som hverken er ubehagelig eller god, bemærker du dig: Oplever en følelse i kroppen som hverken er ubehagelig eller god. Når du oplever en følelse som hverken er ubehagelig eller god, og som ikke har med kroppen at gøre, bemærker du dig: Oplever en følelse som hverken er ubehagelig eller god, og som ikke har med kroppen at gøre.

Således betragter du dine egne følelser som følelser, eller du betragter andres følelser som følelser, eller du betragter både dine egne og andres følelser som følelser. Du betragter hvordan følelserne opstår, du betragter hvordan følelserne forsvinder, eller du betragter hvordan følelserne opstår og forsvinder. Du er opmærksom på at følelserne eksisterer, men bare i den grad som er nødvendig for observation og erkendelse. Du færdes uden at være afhængig af noget, og uden at holde fast på noget i verden. Således betragter du følelserne som følelser.

Kontemplation af tanker/bevidsthed

Men hvordan betragter du tankene som tanker?

Du bemærker dig en grådig tanke som en grådig tanke, og du bemærker dig en tanke uden grådighed som en tanke uden grådighed.

Du bemærker dig en hadefuld tanke som en hadefuld tanke, og du bemærker dig en tanke uden had som en tanke uden had.

Du bemærker dig en forblændet tanke som en forblændet tanke, og du bemærker dig en tanke uden forblændelse som en tanke uden forblændelse.

Du bemærker dig en indskrænket tanke som en indskrænket tanke, og du bemærker dig en adspredt tanke som en adspredt tanke.

Du bemærker dig en avanceret tanke som en avanceret tanke, og du bemærker dig en uavanceret tanke som en uavanceret tanke.

Du bemærker dig en laverestående tanke som en laverestående tanke, og du bemærker dig en uovertruffen tanke som en uovertruffen tanke.

Du bemærker dig en koncentreret tanke som en koncentreret tanke, og du bemærker dig en ukoncentreret tanke som en ukoncentreret tanke.

Du bemærker dig en frigjort tanke som en frigjort tanke, og du bemærker dig en ufri tanke som en ufri tanke.

Således betragter du dine egne tanker som tanker, eller du betragter andres tanker som tanker, eller du betragter både dine egne og andres tanker som tanker. Du betragter hvordan tankene opstår, du betragter hvordan tankene forsvinder, eller du betragter hvordan tankene opstår og forsvinder. Du er opmærksom på at tankene eksisterer, men bare i den grad som er nødvendig for observation og erkendelse. Du færdes uden at være afhængig af noget, og uden at holde fast på noget i verden. Således betragter du tankerne som tanker.

Kontemplation af mentale objekter/fænomener

De fem forhindringer

Men hvordan betragter du fænomenerne som fænomener?

Du tager de fem hindringer og betragter disse fænomener som fænomener.

Men hvordan tager du de fem hindringer og betragter disse fænomener som fænomener?

Hvis der findes sansebegær i dit indre, bemærker du dig: Jeg har sansebegær i mit indre. Hvis der ikke er noget sansebegær i dit indre, bemærker du dig: Der er ikke noget sansebegær i mit indre. Du bemærker dig også hvordan sansebegær som endnu ikke er opstået, opstår. Du bemærker dig hvordan sansebegær som er opstået, afvises. Og du bemærker dig hvordan sansebegær som er afvist ikke opstår igen.

Eller hvis der findes modvilje i dit indre, bemærker du dig: Jeg har modvilje i mit indre. Hvis der ikke er noget modvilje i dit indre, bemærker du dig: Der er ikke noget modvilje i mit indre. Du bemærker dig også hvordan modvilje som endnu ikke er opstået, opstår. Du bemærker dig hvordan modvilje som er opstået, afvises. Og du bemærker dig hvordan modvilje som er afvist ikke opstår igen.

Eller hvis der findes sløvhed og træghed i dit indre, bemærker du dig: Jeg har sløvhed og træghed i mit indre. Hvis der ikke er noget sløvhed og træghed i dit indre, bemærker du dig: Der er ikke noget sløvhed og træghed i mit indre. Du bemærker dig også hvordan sløvhed og træghed som endnu ikke er opstået, opstår. Du bemærker dig hvordan sløvhed og træghed som er opstået, afvises. Og du bemærker dig hvordan sløvhed og træghed som er afvist ikke opstår igen.

Eller hvis der findes uro og bekymringer i dit indre, bemærker du dig: Jeg har uro og bekymringer i mit indre. Hvis der ikke er uro og bekymringer i dit indre, bemærker du dig: Der er ikke uro og bekymringer i mit indre. Du bemærker dig også hvordan uro og bekymringer som endnu ikke er opstået, opstår. Du bemærker dig hvordan uro og bekymringer som er opstået, afvises. Og du bemærker dig hvordan uro og bekymringer som er afvist ikke opstår igen.

Eller hvis der findes uvished i dit indre, bemærker du dig: Jeg har uvished i mit indre. Hvis der ikke er uvished i dit indre, bemærker du dig: Det er ikke noget uvished i mit indre. Du bemærker dig også hvordan uvished som endnu ikke er opstået, opstår. Du bemærker dig hvordan uvished som er opstået, afvises. Og du bemærker dig hvordan uvished som er afvist ikke opstår igen. Således betragter du indre fænomener som fænomener, eller du betragter ydre fænomener som fænomener, eller du betragter både indre og ydre fænomener som fænomener. Du betragter hvordan fænomenerne opstår, du betragter hvordan fænomenerne forsvinder, eller du betragter hvordan fænomenerne opstår og forsvinder. Du er opmærksom på at fænomenerne eksisterer, men bare i den grad som er nødvendig for observation og erkendelse. Du færdes uden at være afhængig af noget, og uden at holde fast på noget i verden. Således tager du de fem hindringer og betragter disse fænomenerne som fænomener.

De fem skandaer/aggregater

Og videre tager du de fem skandhaer og betragter disse fænomenerne som fænomener.

Men hvordan tager du de fem skandhaer og betragter disse fænomener som fænomener?

Du bemærker dig: Således er form, således opstår den og således forsvinder den. Således er følelse, således opstår den og således forsvinder den. Således er opfattelse, således opstår den og således forsvinder den. Således er skelnen, således opstår den og således forsvinder den. Således er bevidsthed, således opstår den og således forsvinder den.

Således betragter du indre fænomener som fænomener, osv.

Og videre tager du de seks indre og ydre saneseorganer og betragter disse fænomener som fænomener.

Men hvordan tager du de seks indre og ydre sanseorganer og betragter disse fænomener som fænomener?

Du bemærker dig øjet, du bemærker dig synlige former, og du bemærker dig den binding som opstår, betinget af disse to. Du bemærker dig også hvordan en binding som endnu ikke er opstået, opstår. Du bemærker dig hvordan en binding som er opstået, afvises. Og du bemærker dig hvordan en binding som er afvist ikke opstår igen.

På samme måde bemærker du dig øret og lyde, næse og dufte, tunge og smagsindtryk, krop og berøringer; og endelig bemærker du dig sindet, du bemærker dig tanker, og du bemærker dig den binding som opstår betinget af disse to. Du bemærker dig også hvordan en binding som endnu ikke er opstået, opstår. Du bemærker dig hvordan en binding som er opstået, afvises. Og du bemærker dig hvordan en binding som er afvist ikke opstår igen.

Således betragter du indre fænomener som fænomener, osv.

De syv oplysningsfaktorer

Og videre tager du de syv oplysningsfaktorer og betragter disse fænomener som fænomener.

Men hvordan tager du de syv oplysningsfaktorer og betragter disse fænomener som fænomener?

Hvis oplysningsfaktoren opmærksomhed er til stede i dit indre, bemærker du dig: Oplysningsfaktoren opmærksomhed er til stede i mit indre. Hvis oplysningsfaktoren opmærksomhed ikke er til stede i dit indre, bemærker du dig: Oplysningsfaktoren opmærksomhed er ikke til stede i mit indre. Du bemærker dig hvordan oplysningsfaktoren opmærksomhed som endnu ikke er opstået, opstår. Og du bemærker dig hvordan oplysningsfaktoren opmærksomhed som er opstået, trænes videre til fuldkommenhed.

På samme måde bemærker du dig de andre oplysningsfaktorer: udforskning af fænomenerne, energi, glæde, indre fred, koncentration, og endelig hvis oplysningsfaktoren sindsligevægt er til stede i dit indre, bemærker du dig: Oplysningsfaktoren sindsligevægt er til stede i mit indre. Hvis oplysningsfaktoren sindsligevægt ikke er til stede i dit indre, bemærker du dig: Oplysningsfaktoren sindsligevægt er ikke til stede i mit indre. Du bemærker dig hvordan oplysningsfaktoren sindsligevægt som endnu ikke er opstået, opstår. Og du bemærker dig hvordan oplysningsfaktoren sindsligevægt som er opstået, trænes videre til fuldkommenhed.

Således betragter du indre fænomener som fænomener, eller du betragter ydre fænomener som fænomener, eller du betragter både indre og ydre fænomener som fænomener. Du betragter hvordan fænomenerne opstår, du betragter hvordan fænomenerne forsvinder, eller du betragter hvordan fænomenerne opstår og forsvinder. Du er opmærksom på at fænomenerne eksisterer, men bare i den grad som er nødvendig for observation og erkendelse. Du færdes uden at være afhængig af noget, og uden at holde fast på noget i verden. Således tager du de syv oplysningsfaktorer og betragter disse fænomener som fænomener.

De fire forædlende sandheder

Og videre tager du de fire forædlende sandheder og betragter disse fænomener som fænomener.

Men hvordan tager du de fire forædlende sandheder og betragter disse fænomener som fænomener?

Du bemærker dig det, som det er: Dette gør ondt. Du bemærker dig det, som det er: Dette er årsagen til det som gør ondt. Du bemærker dig det, som det er: Dette er enden på det som gør ondt. Du bemærker dig det, som det er: Dette er vejen til at ende det som gør ondt.

Men hvordan er den forædlende sandhed om det som gør ondt, munke? Fødsel gør ondt, alderdom gør ondt, sygdom gør ondt, døden gør ondt, sorg, klage, smerte, tungsind og mismod gør ondt. Det gør ondt at være sammen med det som du ikke kan lide. Det gør ondt at være adskilt fra det som du kan lide. Det gør ondt når du ikke opnår det du ønsker dig. Kort sagt, de fem skandhaer gør ondt.

Hvad er så fødsel, munke?

Når forskellige væsner bliver født, opstår, træder frem og bliver til i en eller anden biologisk klasse, når skandhaer kommer til syne, og sanseorganerne erhverves, da kaldes det fødsel, munke.

Hvad er så alderdom, munke?

Når forskellige væsner i en eller anden biologisk klasse ældes, når de bliver gamle, når tænderne falder ud og håret bliver gråt, når huden bliver rynket, livskraften ebber ud og sanserne svækkes, da kaldes det alderdom, munke.

Hvad er så døden, munke?

Når forskellige væsner i en eller anden biologisk klasse går bort, går i opløsning, forsvinder, dør; – når tiden er ude, skandhaer falder fra hinanden og den døde skal bliver liggende tilbage, – da kaldes det død, munke.

Hvad er så sorg, munke?

Den sorg, sørgetilstand, indre sorg og sørgmodighed som man føler når man rammes af et eller andet tab, eller berøres af en eller anden smerte, det kaldes sorg, munke.

Hvad er så klage, munke?

Den jammer og klage, jammer- og klagetilstand som man føler når man rammes af et eller andet tab, eller berøres af en eller anden smerte, det kaldes klage, munke.

Hvad er så smerte, munke?

Det som er legemlig smerte og ubehag, den smertelige og ubehagelige følelse som kommer af legemlig kontakt, det kaldes smerte, munke.

Hvad er så tungsind, munke?

Det som er mental smerte og mentalt ubehag, den smertelige og ubehagelige følelse som kommer af mental kontakt, det kaldes tungsind, munke.

Hvad er så mismod, munke?

Det mismod og den depression, den mismodighed og deprimerede tilstand som man føler når man rammes af et eller andet tab, eller berøres af en eller anden smerte, det kaldes mismod, munke.

Hvad vil det sige, at det gør ondt at være sammen med det som man ikke kan lide, munke? Kontakt med synlige former, lyde, dufte, smagsfornemmelser, berøringer eller tanker som er uønskede, utiltalende eller ubehagelige, eller kontakt med de som ikke ønsker dig godt, som hverken ønsker dig nytte, behag eller fred fra det som binder: dette er det som menes med, at det gør ondt at være sammen med det som man ikke kan lide, munke.

Hvad vil det sige at det gør ondt at være adskilt fra det som man kan lide, munke?

At være adskilt fra synlige former, lyde, dufte, smagsfornemmelser, berøringer eller tanker som er eftertragtede, tiltalende eller behagelige, eller at være adskilt fra de som ønsker dig godt, som ønsker dig nytte, behag eller fred fra det som binder, – som f.eks. mor, far, bror, søster, barn, venner, kolleger eller slægtninge: dette er det som menes med, at det gør ondt at være adskilt fra det som man kan lide, munke.

Hvad vil det sige at det gør ondt når man ikke opnår det som man ønsker sig, munke?

Hos væsner som er underlagt fødsel opstår dette ønske: Tænk om vi ikke havde været underlagt fødsel, kunne vi bare slippe for at blive født mere! Men dette opnår du ikke ved at ønske dig det. Og ligeledes, væsner som er underlagt alderdom, sygdom, død, sorg, klage, smerte, tungsind og mismod ønsker sig: Tænk om vi ikke havde været underlagt disse tinge, kunne vi bare slippe af med dem! Men dette opnår du ikke ved at ønske dig det. Det er dette som menes med at det gør ondt når du ikke opnår det som du ønsker dig.

Hvad betyder det at de fem skandhaer gør ondt, munke?

Det vil sige at form-skandha, følelses-skandha, opfattelse-skandha, skelnen-skandha og bevidstheds-skandha gør ondt. Det er dette som menes med at de fem skandhas gør ondt, munke.

Og dette, munke, er den forædlende sandhed om det som gør ondt.

Men hvordan er den forædlende sandhed om årsagen til det som gør ondt, munke?

Det er dette begær som får tingene til at opstå igen og igen, som hænger sammen med nydelseslyst og som søger nydelser her og der; som f.eks. trangen til sansenydelser, fremtidshåb og ødelæggelsestrang.

Men dette begær, munke, hvor opstår det og hvor fæster det sig? Overalt i verden hvor der findes noget som er tiltalende og behageligt, der opstår dette begær og der fæster det sig.

Hvad er det som er tiltalende og behageligt her i verden? Øje, øre, næse, tunge, krop og sind er tiltalende og behageligt her i verden, og dér opstår dette begær, og dér fæster det sig.

Synlige former, lyde, dufte, smagsfornemmelser, berøringer og tanker er tiltalende og behagelig her i verden, og der opstår dette begær og der fæster det sig.

Synsbevidsthed, hørelsesbevidsthed, lugtebevidsthed, smagsbevidsthed, kropsbevidsthed og sindsbevidsthed er tiltalende og behagelig her i verden, og dér opstår dette begær, og dér fæster det sig.

Synsindtryk, hørelsesindtryk, lugteindtryk, smagsindtryk, kropsindtryk og tankeindtryk er tiltalende og behagelig her i verden, og dér opstår dette begær, og dér fæster det sig.

De følelser som kommer af disse seks indtryk er tiltalende osv.

Identifikation med disse seks objekter er tiltalende osv.

Intentioner angående disse seks objekter er tiltalende osv.

Begær efter disse seks er tiltalende osv.

At begynde at tænke på disse seks er tiltalende osv.

At lade tanken dvæle ved synlige former, dvæle ved lyde, dvæle ved dufte, dvæle ved smagsfornemmelser, dvæle ved berøringer og dvæle ved idéer er tiltalende og behagelig her i verden, og der opstår dette begær, og der fæster det sig.

Og dette, munke, er den forædlende sandhed om årsagen til det som gør ondt.

Men hvordan er den forædlende sandhed om enden på det som gør ondt, munke?

Det er den fuldstændige lidenskabsløshed overfor dette begær og ophævelsen af det, det at opgive det, vise det bort, slippe taget i det og blive fri.

Men dette begær, munke, hvor kan det afvises og hvor kan det bringes til ophør? Overalt i verden hvor der findes noget som er tiltalende og behagelig, der kan dette begær afvises, der kan det bringes til ophør.

Hvad er det som er tiltalende og behageligt her i verden? Øje, øre, næse, tunge, krop og sind er tiltalende og behageligt her i verden, og der kan dette begær afvises, der kan det bringes til ophør.

Synlige former, lyde, dufte, smagsfornemmelser, berøringer og tanker er tiltalende og behagelige her i verden, og der kan dette begær afvises, der kan det bringes til ophør.

Synsbevidsthed, hørelsesbevidsthed, lugtebevidsthed, smagsbevidsthed, kropsbevidsthed og sindsbevidsthed er tiltalende og behagelig her i verden, og der kan dette begær afvises, der kan det bringes til ophør.

Synsindtryk, høresindtryk, lugteindtryk, smagsindtryk, kropsindtryk og tankeindtryk er tiltalende og behagelige her i verden, og der kan dette begær afvises, der kan det bringes til ophør.

De følelser som kommer af disse seks indtryk er tiltalende osv.

Identifikation med disse seks objekter er tiltalende osv.

Intentioner angående disse seks objekter er tiltalende osv.

Begær efter disse seks er tiltalende osv.

At begynde at tænke på disse seks er tiltalende osv.

At lade tanken dvæle ved synlige former, dvæle ved lyde, dvæle ved dufte, dvæle ved smagsfornemmelser, dvæle ved berøringer og dvæle ved idéer er tiltalende og behageligt her i verden, og der kan dette begær afvises, der kan det bringes til ophør. Og dette, munke, er den forædlende sandhed om enden på det som gør ondt.

Men hvordan er den forædlende sandhed om vejen til at ende det som gør ondt, munke?

Det er den ædle ottefoldige vej, det vil sige: ret syn, ret beslutning, ret tale, ret handling, ret levevej, ret bestræbelse, ret opmærksomhed og ret koncentration.

Hvad er så ret syn, munke?

Det er indsigt i det som gør ondt, indsigt i dets årsag, indsigt i dets ende, og indsigt i vejen til at ende det som gør ondt, – dette er det som kaldes ret syn, munke.

Hvad er så ret besludning, munke?

Beslutning om at give afkald, beslutning om ikke-had og beslutning om ikke-vold, – dette er det som kaldes ret beslutning, munke.

Hvad er så ret tale, munke?

Det er at lade være at lyve, lade være at bagtale nogen, lade være at bruge sårende ord og lade være at rende med tom snak. Dette er det som kaldes ret tale, munke.

Hvad er så ret handling, munke?

Det er at lade være at dræbe, lade være at tage det som ikke bliver givet, og afstå fra upassende sansenydelser. Dette er det som kaldes ret handling, munke.

Hvad er så ret levevej, munke?

Når den ædles elev afstår fra fejlagtig levevej og skaffer sig til livets ophold ved ret levevej, da kaldes dette ret levevej, munke.

Hvad er så ret bestræbelse, munke?

Det er når du bestræber dig på at fremme viljen til at dårlige og usunde tanker som endnu ikke er opstået, heller ikke skal opstå. Dette sætter du kræfterne ind på, og holder tanken fast rettet mod det. Du bestræber dig på at fremme viljen til at fordrive de dårlige og usunde tanker som allerede er opstået. Dette sætter du kræfterne ind på, og holder tanken fast rettet mod det. Du bestræber dig på at fremme viljen til at sunde tanker som endnu ikke er opstået, skal opstå. Dette sætter du kræfterne ind på, og holder tanken fast rettet mod det. Du bestræber dig på at fremme viljen til at lade de sunde tanker som allerede er opstået få fæste, ikke forsømme dem, men lade dem vokse, modnes og udvikle sig til de er fuldkomne. Dette sætter du kræfterne ind på, og holder tanken fast rettet mod det.

Hvad er så ret opmærksomhed, munke?

Det er når du giver slip på grådighed og modvilje overfor verden, og betragter kroppen som krop, energisk og med opmærksomhed og klar forståelse. Du giver slip på grådighed og modvilje overfor verden, og betragter følelserne som følelser, energisk og med opmærksomhed og klar forståelse. Du giver slip på grådighed og modvilje overfor verden, og betragter tankene som tanker, energisk og med opmærksomhed og klar forståelse. Du giver slip på grådighed og modvilje overfor verden, og betragter fænomenerne som fænomener, energisk og med opmærksomhed og klar forståelse. Dette kaldes ret opmærksomhed, munke.

Hvad er så ret koncentration, munke?

Det er når du isolerer dig både fra sansenydelser og fra usunde idéer og går ind i den første jhana, – den som fødes af ensomhed, og indeholder både indledende og fastholdende tanker, glæde og velvære, – og forbliver i den.

Så bringer du de indledende og fastholdende tanker til ro, og går ind i den anden jhana, – en indre fred og koncentration af sindet, som fødes af fordybelse og indeholder glæde og velvære, men ikke de indledende eller fastholdende tanker, – og forbliver i den. Derefter søger du ikke længere glæde, men hviler i ligevægt. Med opmærksomhed og klar forståelse føler du legemligt velvære, og går ind i den tredje jhana, – den som de ædle omtaler således: “Lykkelig lever den som er opmærksom, og som har ligevægt i sindet!” – og forbliver i den. Så forlader du velvære og lidelse; du lægger tidligere glæder og sorger bag dig og går ind i den fjerde jhana, – den som kendetegnes af den reneste opmærksomhed og sindsligevægt, uden hverken behag eller ubehag, – og forbliver i den. Dette kaldes ret koncentration, munke.

Og dette, munke, er den forædlende sandhed om vejen til at ende det som gør ondt.

Således betragter du indre fænomener som fænomener, eller du betragter ydre fænomener som fænomener, eller du betragter både indre og ydre fænomener som fænomener. Du betragter hvordan fænomenerne opstår, du betragter hvordan fænomenerne forsvinder, eller du betragter hvordan fænomenerne opstår og forsvinder. Du er opmærksom på at fænomenerne eksisterer, men bare i den grad som er nødvendig for observation og erkendelse. Du færdes uden at være afhængig af noget, og uden at holde fast på noget i verden. Således tager du de fire forædlende sandheder og betragter disse fænomenerne som fænomener.

Den som øver sig således i syv år på at fæstne opmærksomheden på disse fire punkter, kan vente sig et af disse to resultater: enten befriende indsigt her og nu, eller, hvis han fremdeles involverer sig, kan han i det mindste regne med ikke at vende tilbage.

I kan se bort fra de syv år, munke. Den som øver sig således i seks år, i fem år, i fire, tre, to, i et år på at fæstne opmærksomheden på disse fire punkter, kan vente sig et af disse to resultater: enten befriende indsigt her og nu, eller, hvis han fremdeles involverer sig, kan han i det mindste regne med ikke at vende tilbage.

I kan se bort fra det ene åre, munke. Den som øver sig således i syv måneder, i seks måneder, i fem, i fire, tre, to, i en måned, i fjorten dage på at fæste opmærksomheden på disse fire punkter, kan vente sig et af disse to resultater: enten befriende indsigt her og nu, eller, hvis han fremdeles involverer sig i noget kan han i det mindste regne med ikke at vende tilbage. I kan se bort fra de fjorten dagene, munke. Den som øver sig således i en uge på at fæste opmærksomheden på disse fire punkter, kan vente sig et af disse to resultater: enten befriende indsigt her og nu, eller, hvis han fremdeles involverer sig, kan han i det mindste regne med ikke at vende tilbage.

Det var dette jeg tænkte på, munke, da jeg sagde: Her er en vej som fører direkte til målet, munke, til forædling af levende væsner, til at overvinde sorg og klage, til at ende smerte og tungsind, til at finde den rette metode, og til selv at erfare udslukningen, nemlig opmærksomhed på de fire hovedområder.”

Således talte mesteren, og glade tog munkene imod mesterens ord. Her slutter den store tekst om opmærksomhedens hovedområder.

DharmaBums - en vandring mod strømmen

Søg i denne blog