DharmaBums - en vandring mod strømmen

Vores duale bevidsthed kategoriserer virkeligheden i ting vi kan lide (blomster) og ting vi ikke kan lide (ukrudt). Sådan navigerer vi i verden og sådan er vi skruet sammen. Det er der som sådan ikke noget forkert i. Men skal vi nærme os den vågne (oplyste tilstand) er det nødvendigt at slippe disse kategoriseringer, hvilket er det Dogen, på vanlig kryptisk vis, gør os opmærksom på i de næste sætninger i Genjokoan. “To carry yourself forward and experience all things is delusion.” That myriad things come forth and experience themselves is awakening.” Vi har her at gøre med “ delusion ” og " awakening " og som udgangspunkt er det nok bedst at undersøge hvad der menes med det. Delusion bliver nogen gange oversat til uvidenhed eller for at være mere specifik: spirituel uvidenhed - altså det modsatte af opvågnen. Ikke at man er dum i en hverdagsagtig forstand, men at man ikke har set gennem hverdagsvirkelighedens illusoriske natur. Vildfarelse kunne være en anden oversættelse. I...

Buddhismen som tradition og praksis stritter i uendeligt mange retninger. Alt efter hvor i verden den kom frem, ændrede den sig og formede sig i samspil med de kulturer og de religiøse og filosofiske strømninger der var der hvor den landede.   Men en ting kan buddhister i alle traditioner fra Japan over Kina til Tibet samt Thailand, Burma, USA og Europa samles om som en højeste fællesnævner, og det er at tage udgangspunkt i Buddhas første belæringer efter sin oplysning – nemlig de fire ædle sandheder. De kaldes også for de forædlende sandheder, da de virker forædlende på sindet hvis de praktiseres.  Og her er en vigtig pointe. De fire sandheder er ikke påbud eller regler, som vi ellers er vandt til det i de abrahaminske religioner som kristendom, jødedom og islam. De er arbejdshypoteser som det ikke rigtigt giver mening at forholde sig til, med mindre de gøres til genstand for praksis og afprøvelse i vores eget liv. Og dette gør sig i virkeligheden gældende for det meste ...