DharmaBums - en vandring mod strømmen

And yet if a hair´s breadth of distinction exists, the gap is like that between heaven and earth… Man kan lidt knudret oversætte det til: “Hvis der eksisterer bare en hårbreddes skelnen eller separering i sindet mellem os og Buddhanaturen, er afstanden lige så stor som den mellem himmel og jord.” Vi har her at gøre med at gå bagom vores dualistiske tankevaner, hvor alt synes adskilt. Når vi ser det oplyste  sind eller Buddhaen som noget "derude", er vi milevidt fra sandheden. Pointen med praksis er ikke at blive noget andet fantasifuldt, som f.eks en Buddha eller en oplyst mester, men at indse og blive opmærksom på at det vågne sind allerede er noget oprindeligt iboende i os og alle andre levende væsner. Vi har det allerede og har altid haft det.  I Genjokoan skriver Dogen i hans nok mest citerede passage: “To study the Buddha Way is to study the self; to study the self is to forget the self…” At studere den opvågnedes vej er at studere selvet. Og at studere selvet er at glem...

Vores duale bevidsthed kategoriserer virkeligheden i ting vi kan lide (blomster) og ting vi ikke kan lide (ukrudt). Sådan navigerer vi i verden og sådan er vi skruet sammen. Det er der som sådan ikke noget forkert i. Men skal vi nærme os den vågne (oplyste tilstand) er det nødvendigt at slippe disse kategoriseringer, hvilket er det Dogen, på vanlig kryptisk vis, gør os opmærksom på i de næste sætninger i Genjokoan. “To carry yourself forward and experience all things is delusion.” That myriad things come forth and experience themselves is awakening.” Vi har her at gøre med “ delusion ” og " awakening " og som udgangspunkt er det nok bedst at undersøge hvad der menes med det. Delusion bliver nogen gange oversat til uvidenhed eller for at være mere specifik: spirituel uvidenhed - altså det modsatte af opvågnen. Ikke at man er dum i en hverdagsagtig forstand, men at man ikke har set gennem hverdagsvirkelighedens illusoriske natur. Vildfarelse kunne være en anden oversættelse. I...

Efter en længere pause, vælger jeg at fortsætte min gennemgang af Genjokoan. Hvis ikke andre får noget ud af det, gør jeg det i det mindste selv. Efter vi har været inde og røre i de store sandheder i åbningen af Genjokoan , trækker Dogen os tilbage til jorden - samsara - dukkha.  (4) "Blomster visner selvom vi elsker dem, og ukrudt trives trods vores modvilje mod det.“  ((4) Therefore flowers fall even though we love them; weeds grow even though we dislike them .”) Livet er karakteriseret ved dukkha - utilfredshed, lidelse, smerte, stress. Det vi vil have kan vi ikke få og det vi ikke vil have får vi. Og når vi får hvad vi vil have avler det bare begær efter mere. Og slipper vi for det vi ikke kan lide, stresser vi over måske at få det igen engang i fremtiden. Og på toppen af den lidelsesfyldte kransekage har vi bevidstheden om, at vi alle skal dø - os selv, alle vi elsker, vores børn. Dette er buddha-dharmaens første sandhed - lidelsens eller dukkhas realitet (lidelse dække...

 Jeg vil nu, som tidligere annonceret, starte en gennemgang af Dogens Genjokoan. Genjokoan er et brev til en lægpraktiserende, hvor Dogen udfolder kernen i sit syn på buddhismens filosofi og praksis. Teksten er blevet kaldt “the skin, flesh, bones, and marrow of Dogen”, og er måske den bedste indgang til Dogens tænkning og perspektiv. Teksten er poetisk og sine steder smuk, men også meget komprimeret og lidt af en hjernevridende mundfuld.  Det er ikke min intention med denne gennemgang at sidde og docere visdom fra min høje piedestal, og håber meget at interesserede her i forum vil komme med spørgsmål og frugtbare modspil til min gennemgang, så den gamle tekst kan få liv og dynamik igen. Alle spørgsmål er velkomne og jeg skal svare på dem, så godt jeg her på mit uoplyste stade formår. (1) When all dharmas are the Buddha Dharma, there is delusion and realization, practice, life and death, buddhas and living beings. (2) When the ten thousand dharmas are without [fixed] self, the...

(Opslag i Dansk Dharma Forum på Facebook) Kære dharmasøstre og brødre Gennem det sidste års tid har jeg studeret og fordybet mig i Zenmester Dogens (1200-1253) skrifter, filosofi og ikke mindst praksisformen shikantaza, der af Dogen fremhæves som den uden sammenligning vigtigste praksis, hvis man som buddhist mener det alvorligt. Så rigid som de gamle (og nye?!) zenmestre er jeg dog ikke, og mener der kan være plads til en mere eklektisk og pluralistisk tilgang til buddhismen. Ikke mindst i denne tidsalder, hvor de fleste doktriner og praksisser ligger frit tilgængelige for os. Det fordrer selvfølgelig også et svært, men nødvendigt fokus for den søgende, så man ikke lader sig gribe af Googlomani, surfer efter for godt befindende og cherrypicker alt det lækre, mens de mere udfordrende og disciplinkrævende sider af sagen udelades. For ting der kræver vedholdenhed og disciplin, bringer dig ud af komfortzonen og skubber til dine fastgroede vaner og tankemønstre er vigtige, hvis du mener de...