DharmaBums - en vandring mod strømmen

Følgende artikel blev trykt i sommerudgaven af Shingi 2012 der kan købes her . En truende gråvejrsdag i juli sidste år begav jeg mig ud på en lille vandretur på Hærvejen langs den jyske højderyg. Jeg havde længe haft planlagt denne tur og slagplanen var som udgangspunkt at gå fra Viborg, og se hvor langt sydpå jeg kunne nå på en uge. Omstændighederne ville imidlertid at jeg tilfældigvis fik en kørelejlighed til Vejle, og således stod jeg tidligt om eftermiddagen med alle mine talenter i denne by. Efter at have provianteret og gået et par hundrede meter gennem byen, måtte jeg erkende, at jeg havde taget alt for megen oppakning med. Når jeg rejser, har jeg en tendens til at fylde alt for meget skrammel i min rygsæk. Man skulle jo nødigt stå dér, langt fra hjemmet og mangle noget. Jeg går både med livrem og seler og det tynger. Men jeg har faktisk aldrig forsøgt et sådan vandre-eksperiment i Danmark før. Jeg holder meget af at vandre, men det har for det meste drejet sig om strabads...

I det nyeste nummer af Shingi ( køb det her ) har jeg skrevet en artikel om min lille pilgrimsvandring/kokorodo på Hærvejen i Jylland i juli 2011. Skulle nogle være blevet inspireret til at gå en tur der langs Jyllands højderyg er her et par gode råd, der måske kan spare lidt tid og unødige anstrengelser. Som det første bør man gå ind på Hærvejens officielle hjemmeside www.haervej.dk . Her kan man finde de fleste oplysninger man måtte have brug for. Først og fremmest er der gode kort over ruten der kan downloades gratis  her . Her er både cykel og vandreruten afmærket. Det er således ikke nødvendigt at købe Hærvejsguiden . Den fylder og tynger bare og sørg for at tage så lidt med som overhovedet muligt. Ethvert gram tæller - en lektion jeg lærte på den hårde måde. F.eks  er det absolut ikke nødvendigt at medbringe telt. Jeg slæbte et lille enmands telt med mig, som jeg på intet tidspunkt pakkede ud. Der er nemlig masser af gode overnatningsmuligheder langs Hærve...

"Jeg går med metta gennem byen og solen skinner Jeg går med metta gennem byen og det er forår Jeg går med metta gennem byen så fuld af liv Jeg går med metta gennem byen Og jeg har røget en stråhat. Tralulalej" Foråret titter frem og vinterens isnende formørkelse af mit sind og det ganske land fordamper så småt. Forårets og solens komme gør mig kåd, overskudsagtig og energisk, og så går jeg gerne en tur ned af gode gamle Nørrebrogade og uddeler Metta med rund hånd.  Metta er et buddhistisk udtryk der lidt corny oversat betyder noget i retning af kærlig-venlighed. En venlighed man via sit sind sender ud til alle levende væsener uden undtagelse og uden at forlange noget igen. Sådan er idealet i hvert fald. Når jeg så sådan kåd, overskudsagtigt og energisk vader ned af Nørrebrogade, er det ikke noget problem at sende oceaner af Metta i retning af de smukke kvinder på min vej, der har smidt vinterens polarudstyr og blomstrer op i deres forårsdress. De n...

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det ikke altid er med den største entusiasme eller spirituelt gåpåmod at jeg får sat mig på min meditationspude. Dagens gøremål overskygger ofte min formelle praksis, og når jeg så endelig kommer i tanke om puden, bilder jeg mig ind at det er for sent eller at jeg er for træt. Vejen til helvede og spirituel uvidenhed er brolagt med dårlige undskyldninger. Det var særligt svært da jeg lige var begyndt på min buddhistiske praksis for et par år siden. Fra alle sider af den buddhistiske verden hørte og læste jeg om vigtigheden af at etablere en daglig disciplineret og vedholdende meditationspraksis, og i teorien lød det jo helt rigtigt. Når jeg så et stykke tid, som regel et par uger, faktisk havde fået sat mig på den pude dagligt, skete der det forunderlige at jeg begyndte at få det for fedt og afbalanceret. Der kom mere ro på i tænkeorganet, og jeg havde knapt så meget kuk i kasketten som sædvanligt. Det resulterede paradoksalt nok i at discip...