Koncentration og indsigt
Shikan er en meditationsform der udvikledes af den store T’ien-t’ai mester og systematiker Chi-i (538-597).
Shikans grundstruktur er simpel – den udfolder sig i 2 dele – shi og kan - Samatha og Vipassana – koncentration og indsigtstræning. Shikan kan oversættes med at stoppe op og se på det som er.
Shi handler om at standse op og bringe sindsstrømmen og tankerne til ro. Det kan ske på flere måder. Den mest udbredte metode er nok koncentration på åndedrættet, hvor man funderer en koncentreret ro på åndedrættet. Bliver man afledt af andre impulser som tanker eller følelser, bringer man blidt og roligt sit fokus tilbage på åndedrættet. Men ikke kun åndedrættet kan bruges i shi- delen. Andre meditationsformer hvor man har et konkret objekt som man forsøger at fastholde sit fokus på kan kaldes shi-meditation. Eksempelvis metta-meditationen hvor man er fokuseret på at udvikle venlig kærlighed er en shi-meditation.
Shi indgår i et dynamisk samspil med Kan-delen af shikan. Shi funderer Kan og gør det styrbart. Kan er indsigtsmeditationsdelen hvor man med opmærksomt nærvær ser på det som er: får en oplevelse af virkeligheden i sig selv. Det er her at muligheden for at opnå fuld erkendelse kan folde sig ud. Man kan benytte den metode at man med fuld opmærksomhed observerer kroppen – følelser fornemmelser osv. alt hvad der sker. Uden at knytte sig til dem eller skubbe dem bort. Opstår der tanker så se på dem, find deres udspring, se hvordan de opstår, er til og igen forsvinder. Man kan gøre det samme med lyde, lugte, smage kort sagt alt hvad der sker i og omkring dig. Man observerer hvordan fænomenerne kommer og går og erfarer således altings forgængelighed.
Disse to meditationsformer fungerer som sagt i et dynamisk samspil. Man udvikler et fundament af koncentreret ro hvorpå opmærksomt nærvær kan funderes. Man kan vælge at opdele meditation i to halvdele eller man kan lade dem vekselvirke med hinanden alt efter hvad der sker i sindet, kroppen eller omgivelserne. Bliver man eksempelvis sløv eller søvnig skifter man til opmærksomhedsmeditationen i kan-delen og bliver man adspredt og får svært ved at styre tankerne, bringer man roligt og blidt fokus tilbage til åndedrættet. Igen og igen. Vær tålmodig med dig selv. Bliver du adspredt så noter det uden at dømme dig selv eller tanken og bring fokus til åndedrættet. Bliver du træt så udvid dit sanseområde til at omfatte alt hvad der sker i og omkring dig.
Chi-i sammenlignede Shi og Kan som de to vinger på en fugl – man kommer ingen vegne uden begge vinger eller vil blot flyve rund i uskøn forvirring uden aldrig helt at lette.
Følgende lille historie kan illustrere hvorledes de to teknikker kan berige og komplementere hinanden:
”Hr. Vipassana og fru Samatha, drog ud for at nyde en dag på toppen af et bjerg som de holdt meget af.
Hr Vipassana holdt meget af udsigten, hvor imod fru Samatha tog der op for at nyde stilheden.
Da de nåede op til toppen satte de sig ned, og hr Vipassana betragtede den fantastiske udsigt, imens fru Samatha nød roen. Men imens hr Vipassana nød udsigten, kunne han ikke undgå også at glæde sig over den dejlige ro, og ligeledes kunne fru Vipassana ikke undgå at nyde den fantastiske udsigt, imens hun nød roen.”
Shikan er en balancekunst. Koncentration og indsigtsmeditation skal udvikles og kultiveres og bør arbejde sammen som et team. Hvis en af faktorerne forstærkes på bekostning af den anden mistes balancen og meditationen kan køre af sporet. Koncentration og indsigtsmeditation har hver deres karakteristiske funktion. De har hver deres rolle at spille i meditationen. Koncentrationen leverer kraft og fokus på objektet, mens sindsnærværet i vipassana er mere blidt i sin karakter. Her vælges opmærksomhedens objekt og man observerer når opmærksomheden farer vild igen. Koncentrationens opgave er så igen at fastholde fokusset. De to aspekter spiller således sammen som en dynamisk helhed.
Koncentrationstræningen
Samatha kan som sagt beskrives som evnen til at fastholde sin koncentration på et punkt ad gangen over længere
tid uden afbrydelse. Der er et element af forcering i samatha hvor man træner opmærksomheden med viljestyrke til at vende tilbage til det valgte objekt igen og igen. Det er vigtigt at holde sig for øje at man taler om ret koncentration – underforstået at der også kan være tilfælde af ”uhensigtsmæssig” koncentration. Seksuel lyst eller hadefulde følelser kan være ganske fokuserede mod sit objekt, men det bringer ikke én på vej og koncentrationen er ofte ganske kortvarig. Ret koncentration er kendetegnet ved at være fri for begær, vrede og uvidenhed. Det er en tilstand hvor sindet samles og derved samler energi, kraft og intensitet. Kraften i koncentrationen kan sammenlignes med lyset der samles i en linse. Når en mængde lys, der normalt kun vil varme et stykke papir ganske lidt, fokuseres på et enkelt punkt gennem en linse bryder papiret i brand. Koncentrationen er linsen. Den producerer den brændende intensitet der er nødvendig for at se dybere ind i sindet. Opmærksomheden i vipassana vælger objektet som linsen skal fokusere på og ser gennem linsen for at se det som er.
Koncentration er et redskab, og som ethvert redskab kan det bruges til at gøre nytte eller til at skade, som en skarp kniv der både kan gøre nytte i dagligdagen eller kan bruges til at skade andre. Det afhænger helt af hvordan man bruger kniven. Bruges koncentrationen hensigtsmæssigt kan den hjælpe én på vejen mod indsigt, men den kan også bruges til at befæste og styrke ens ego. Man kan bruge koncentration til at dominere andre og opnå selviske mål. Koncentration alene vil ikke give dig det fulde perspektiv. Det vil ikke kaste lys over de fundamentale forhindringer der er knyttet til egoet eller lidelsens natur.
Sindsnærværstræningen
Dyb koncentration kræver at du befinder dig i en situation eller et sted, hvor muligheden for distraktion er minimeret. Det kræver hårdt fokuseret arbejde. Dette gør sig ikke gældende for indsigtstræningen. Du kan ikke praktisere sindsnærvær med magt og sammenbidt viljestyrke – snarere tværtimod. Det ville være en kæp i hjulet på processen. Desuden kræves ikke særlige omstændigheder for at træne sit sindsnærvær. Sindsnærvær er ikke en træning der er begrænset til den formelle tid på puden. Den kan udvikles og kultiveres i alle livets og dagligdagens situationer. Objektet for sindsnærvær er ikke fastlåst – det skifter alt efter omstændighederne fra øjeblik til øjeblik. Sindsnærværet observerer forandring og foranderlighed og har et ustandseligt skiftende fokus. Distraktion og forstyrrelser observeres på lige vilkår med meditationens formelle objekt. I en tilstand af rent sindsnærvær vil din opmærksomhed følge strømmen af forandringer i dit sind og verden omkring dig. Nu dette, skift, nu dette, skift, nu dette, osv. Det handler i høj grad om at give slip: at se på det som er, og så give slip. Det betyder imidlertid ikke at sindsnærvær ikke kræver en indsats. Tværtimod. Energisk indsats er nødvendig, men denne indsats har en anden karakter end den mere eller mindre forcerede energi som koncentrationen kræver. Sindsnærvær kultiveres ved en stilfærdig, venlig og blid vedholdende indsats, hvor man igen og igen fører sig selv tilbage på sporet af opmærksomhed – blidt, roligt og venligt.
Under ret sindsnærvær ser du dig selv præcist som du er. Du ser din egen selviske opførsel. Du ser din egen smerte. Og du ser hvordan du skaber smerte – hvordan du skaber lidelse for andre. Med et ærligt syn gennemtrænger du laget af løgne du normalt fortæller dig om dig selv, og du ser virkeligheden som den er. Sindsnærvær fører til visdom. Det handler ikke om at opnå noget. Det er ”bare” at se, og derfor er begær eller modvilje ideelt set ikke involveret. Begær efter at opnå en bestemt tilstand eller mål har ingen plads i processen.
Koncentrationens og sindsnærværets funktion
Koncentration er ekskluderende – den finder ro i en ting og ignorerer alt andet, mens sindsnærvær er inkluderende og altomfavnende. Hvis du ser på en sten vil koncentrationen kun se stenen. Sindsnærværet vil være opmærksomt på stenen, opmærksom på koncentrationen, opmærksom på koncentrationens intensitet og øjeblikkelig opmærksom når fokusset skifter hvis koncentrationen bliver distraheret. Sindsnærvær er sværere at kultivere end koncentration fordi det er et mere dybtgående aspekt. Koncentration fokuserer sindet, men den forstår ikke hvad der sker. Sindsnærværet har en undersøgende funktion der åbenbarer og skærer ind til benet af lidelsens sande natur. Sindsnærværet sætter dig fri.
Men sindsnærvær reagerer heller ikke på hvad det ser. Det ser blot og forstår med stor tålmodighed. Alt hvad vi ser, må accepteres, anerkendes og observeres uden lyst eller modvilje. Det er ikke nemt, men nødvendigt. Vi er selviske, grådige og pralende. Vi begærer og vi lyver. Sådan er det bare, og vi er nødt til at acceptere hvem vi er og være tålmodige med os selv. Men vi har ikke lyst til at acceptere vores skyggesider: vi benægter, retfærdiggør eller forsøger febrilsk at ændre det vi ikke kan lide. Men en accepterende attitude er en vigtig del af sindsnærværet. Vi må acceptere det vi finder. Det være sig kedsomhed, irritation eller frygt. Svaghed, utilstrækkelighed eller selvbebrejdelse. Hvad end det er, er det det vi er. Det som er virkeligt.
En balancegang
Koncentrations- og sindsnærværstræning går således hånd i hånd og bør kultiveres i samspil på en balanceret, interagerende og dynamisk måde. For meget opmærksomhed uden koncentrationens ro kan lede til hypersensitive tilstande, der kan sammenlignes med dem man kan opnå under et LSD-trip og for meget koncentration uden et afbalanceret niveau af sindsnærvær kan resultere i det såkaldte ”Stone Buddha”-syndrom. Den mediterende bliver så rolig, at han sidder der som en klippe og går i trance. Begge disse ubalancerede tilstande bør ifølge den buddhistiske munk fra Sri Lanka Bhante Henepola Gunaratana undgås.
Særligt under nybegynderens indledende øvelser i meditation hænder der ofte det at man næsten kan blive skræmt af hvor aktivt sindet i virkeligheden er, når man får sat sig ned og set på det. Dette fænomen kaldes i Theravadatraditionen for ”abe sindet” og i den tibetanske tradition sammenlignes det med et vandfald af tanker. Derfor kan det i starten når ”abe sindet” bliver helt ustyrligt, være hensigtsmæssigt og direkte nødvendigt at søge støtte i en simpelt et-punkts fokuseret koncentrationsmeditation, hvor man træner sindet i at komme tilbage til fokus igen og igen. Efter et par måneders koncentrationspraksis vil man sædvanligvis have udviklet så stabil en evne til at fastholde fokus at du kan bevæge sig over i sindsnærværsdelen i sin meditationspraksis. Vær dog opmærksom på ikke at gå så langt med en ensidig koncentrationstræningen at du udvikler dig til en ”sten-Buddha”, går i trance eller simpelthen falder i søvn.
Hvor vigtig koncentrationstræningen end er, bør det fremhæves at det er sindsnærværstræningen der i sidste ende vil føre til indsigt og/eller opvågnen, og den kan således siges at være det vigtigste element i din praksis. Men som nævnt beriger og komplementere de to elementer hinanden. Når man har opøvet og opnået et tilstrækkeligt fundament af koncentreret ro og fokus, går man over til sindsnærværstræningen, der virker tilbage og stabiliserer og fordyber koncentrationsevnen osv. Efterhånden bliver meditationen mere og mere dynamisk og intuitiv. Når sindet bliver hektisk går man tilbage til koncentrationsaspektet, og bliver man døsig eller ”tom” i hovedet, hvilket ikke skal forveksles med at man nu har opnået den store indsigt i tomhed, skifter man til sindsnærværsaspektet.
Forlad puden
Og med tiden bør man tage sit sindsnærvær med sig væk fra puden og ud i verden og livet. Den ophøjede isolerede meditationsmunk på sin pude i sit spirituelle elfenbenstårn gør ikke den store forskel. Den formelle praksis på puden kan betragtes som det spirituelle laboratorium hvor man træner og eksperimenterer. Men det er når man bringer sindsnærværet med sig ud i verden at ens trængsler på puden skal stå sin vigtigste prøve. At være ”mindful” betyder imidlertid ikke nødvendigvis at man behøver at bevæge sig med sneglefart eller drikke sin yogiurtete i slowmotion. Det er også bare et show-off. Forsøg at operere med sindsnærvær midt i livets kaos og tumult. Nogle gange har vi travlt, bliver vrede eller stressede og sådan er det bare. Mental eller fysisk aktivitet er ikke en hindring for at være opmærksom eller for at handle med sindsnærvær. Livet og verden har nok ikke tænkt sig at indrette sig efter at du har bestemt dig for at det hele skal være i harmoni og fred og kærlighed. Mød det foranderlige kaos med sindsnærvær funderet på et koncentreret fokus, og små mirakler vil have en tendens til at vise sig i livet.
Kommentarer
Send en kommentar