(ældre skriveri fra 2014) Selvom buddhismen er det der giver mening for mig, og som er det sted jeg har fundet både en vej og en form for sandhed, har jeg fra dag et haft en modvilje mod at lade mig diktere af buddhismens etiske retningslinjer, hvor fornuftige de end i det store hele måtte synes. Nu forsøger jeg så at sætte mig ned og få sat ord på denne modstand, som jeg generelt har mod religiøse etiske og moralske forskrifter. Eksemplerne på at det kan gå rigtigt galt når masserne lader sig diktere af bedagede religiøse forskrifter er legio. I det hele taget finder jeg det ekstremt farligt at lade sine etiske værdier styre af bøger og ideer – de være sig politiske, ideologiske eller religiøse. (skulle du indsætte en reference til den skamciterede Kalama sutta her?) F.eks er ideen om, at kvinder skal dække sig til fordi mænd ikke kan styre deres liderlighed, et eksempel på, at logik altid ikke spiller nogen særlig rolle, når det gælder religiøse normer eller forskrifter – det s...