Vores duale bevidsthed kategoriserer virkeligheden i ting vi kan lide (blomster) og ting vi ikke kan lide (ukrudt). Sådan navigerer vi i verden og sådan er vi skruet sammen. Det er der som sådan ikke noget forkert i. Men skal vi nærme os den vågne (oplyste tilstand) er det nødvendigt at slippe disse kategoriseringer, hvilket er det Dogen, på vanlig kryptisk vis, gør os opmærksom på i de næste sætninger i Genjokoan. “To carry yourself forward and experience all things is delusion.” That myriad things come forth and experience themselves is awakening.” Vi har her at gøre med “ delusion ” og " awakening " og som udgangspunkt er det nok bedst at undersøge hvad der menes med det. Delusion bliver nogen gange oversat til uvidenhed eller for at være mere specifik: spirituel uvidenhed - altså det modsatte af opvågnen. Ikke at man er dum i en hverdagsagtig forstand, men at man ikke har set gennem hverdagsvirkelighedens illusoriske natur. Vildfarelse kunne være en anden oversættelse. I...