DharmaBums - en vandring mod strømmen

 Jeg vil nu, som tidligere annonceret, starte en gennemgang af Dogens Genjokoan. Genjokoan er et brev til en lægpraktiserende, hvor Dogen udfolder kernen i sit syn på buddhismens filosofi og praksis. Teksten er blevet kaldt “the skin, flesh, bones, and marrow of Dogen”, og er måske den bedste indgang til Dogens tænkning og perspektiv. Teksten er poetisk og sine steder smuk, men også meget komprimeret og lidt af en hjernevridende mundfuld.  Det er ikke min intention med denne gennemgang at sidde og docere visdom fra min høje piedestal, og håber meget at interesserede her i forum vil komme med spørgsmål og frugtbare modspil til min gennemgang, så den gamle tekst kan få liv og dynamik igen. Alle spørgsmål er velkomne og jeg skal svare på dem, så godt jeg her på mit uoplyste stade formår. (1) When all dharmas are the Buddha Dharma, there is delusion and realization, practice, life and death, buddhas and living beings. (2) When the ten thousand dharmas are without [fixed] self, the...

(Opslag i Dansk Dharma Forum på Facebook) Kære dharmasøstre og brødre Gennem det sidste års tid har jeg studeret og fordybet mig i Zenmester Dogens (1200-1253) skrifter, filosofi og ikke mindst praksisformen shikantaza, der af Dogen fremhæves som den uden sammenligning vigtigste praksis, hvis man som buddhist mener det alvorligt. Så rigid som de gamle (og nye?!) zenmestre er jeg dog ikke, og mener der kan være plads til en mere eklektisk og pluralistisk tilgang til buddhismen. Ikke mindst i denne tidsalder, hvor de fleste doktriner og praksisser ligger frit tilgængelige for os. Det fordrer selvfølgelig også et svært, men nødvendigt fokus for den søgende, så man ikke lader sig gribe af Googlomani, surfer efter for godt befindende og cherrypicker alt det lækre, mens de mere udfordrende og disciplinkrævende sider af sagen udelades. For ting der kræver vedholdenhed og disciplin, bringer dig ud af komfortzonen og skubber til dine fastgroede vaner og tankemønstre er vigtige, hvis du mener de...

Den indiske vismand og mund Shantideva, hvis liv og levned fortaber sig i mytiske tåger, skrev et værk om buddhaaspirantens vej til oplysning, Et værk begået på vers og i ofte mundrette aforismer. Et af hans mere kendte, der ofte fejlagtigt tilskrives Dalai Lama, var dette: "Hvis jeg kan gøre noget ved det der plager mig, hvorfor så lide - jeg kan bare få det bort! Hvis ikke der er noget jeg kan gøre, hvorfor så lide - det er jo som det er!" Umiddelbart virker det jo som lige ud af landevejen sund fornuft, men skal vi være ærlige og se nøjere efter vores daglige håndtering af følelser og impulser, må vi nok ofte sande at vi aldrig helt kan leve op til disse visdomsord om blot at koncentrere os om at gøre noget ved de ting der kan gøres noget ved, og give slip på resten. De gamle græske og romerske stoikere opererede med, hvad der i dag benævnes som kontrollens dikotomi; kontrollens todelte natur, hvilket var en helt central del af den stoiske praktiske filosofi. Groft sagt ka...

Jeg har gennem nogle år i perioder kombineret min buddhistiske praksis med stoisk praksis, da jeg synes de to komplementerer hinanden på fremragende vis.  Stoisk praksis er med sin filosofiske snusfornuft særlig velegnet som mental og rationel øvelse i hverdagen - særligt når livets bølger går højt - og jeg sætter stor pris på de gamle filosoffers evne til igen og igen at slå hovedet på sømmet og minde mig om at give slip på det jeg ikke kan kontrollere. At skue ud over livet hav i storm og vindstille og oparbejde en skarp skelnevne mellem det der er vigtigt og det der alligevel ligger uden for vores kontrol kan give en stor ro i dagligdagen og livet.  Stoikerne mente vores tanker farver vores karakter, og søgte at udskifte irrationelle tanker og følelser med rationelle - negative tanker og følelser med positive og hjælpsomme. Filosofien var livskunst og ikke verdensfjerne abstraktioner, og i livets førsthjælpskasse har vi de stoiske aforismer. Som kejserfilosoffen Marcus Aure...