Undertegnede forsøger at optjene lidt hårdt tiltrængt fortjeneste |
"Munkespande" |
På vej til templet med munkespand og blomster |
Binthabaat |
Buddhaen gjorde det tværtimod klart at tiggeri så vidt muligt skulle undgås, og kun kunne komme på tale i nødstilfælde. Normal vil munkene ikke spørge om mad når de går deres morgen runde, men venter i tavshed på at maden bliver tilbudt mens de går, og i princippet bør munken ikke skelne mellem hvilken mad der bliver tilbudt, men modtage såvel en simpel portion ris som en lækker kage med samme tavse taknemmelighed. Dette er træning i at sætte sig ud over grådighed (begær) og tilknytning. Alle munkens handlinger bør ideelt set være en del af træningen på buddhaens vej. Reglerne for hvordan munkene modtager mad er sammen med alle andre regler for opførsel i det daglige en del af det omfattende regelkompleks Vinaya som kan oversættes med disciplin eller ”discipliner der leder væk fra fejltagelser.” Når en munk ordineres er der hele 227 regler som Buddha dikterede og som han forventes at følge: de såkaldte Patimokkha regler som er nedskrevet i Vinaya teksterne. Det kan umiddelbart se ud som noget af et paradoks at munke der forventes at leve et simpelt liv skal indordne sig under så mange og så detaljerede restriktioner, men Buddha måtte hen af vejen når en munk havde kvajet sig eller når noget stod uklart tilføje regler for dette og hint for at forhindre fremtidigt misbrug og misforståelser i sanghaens (munkeordenens) liv. Til hver af de mange regler hører en historie om hvorfor Buddha indførte netop den i regelkomplekset.
Bin-tha-baat er et udtryk for et forhold af gensidig hjælp mellem munke og lægfolk der så at sige er symbiotisk forbundne. Lægfolk sørger for at munkene får noget at spise mod at munkene og nonnerne giver spirituel vejledning og støtte samt udfører de daglige religiøse ceremonier og ritualer. Desuden er der den vigtige faktor at lægfolk ved at vise gavmildhed opnår fremtidig fortjeneste i senere eller sågar i dette liv. At vise gavmildhed overfor munkeordenen anses som en af de mest gavnlige gerninger du kan gøre og har således en stor positiv effekt på din karma.
For lægfolk er det at give gaver til sanghaen en yderst vigtig daglig hengivenhedspraksis, der minder dem om deres forbundenhed med sanghaen. At give mad ved munkenes bin-tha-baat er ikke den eneste måde at støtte sanghaen på for lægfolk. Det er normalt at man jævnligt besøger det lokale tempel for at give gaver og blive velsignet. Det udarter sig ofte til en hel lille familieudflugt, hvor man starter tidligt om morgenen med at tilberede maden for derefter at begive sig til templet om formiddagen så munkene kan få maden inden middag. Munkene spiser ikke efter klokken 12 og indtil næste formiddag. Udover mad giver man også andre livsfornødenheder som sæbe, tandpasta og ikke mindst penge til templernes drift. Særligt i store byer som Bangkok, hvor man ikke ser mange munke gå Bin-tha-baat, er det almindeligt at besøge templerne og yde støtte og give gaver. Ofte ser man udenfor templerne boder hvor man hurtigt kan købe en ”munkespand” med blandede livsfornødenheder og lidt lækkerier. Også i Thailands byer er tempoet højt og så er det jo rart at kunne købe en munkespand med det hele, når man slår et smut forbi templet på vej hjem fra arbejde.
For lægfolk er det at give gaver til sanghaen en yderst vigtig daglig hengivenhedspraksis, der minder dem om deres forbundenhed med sanghaen. At give mad ved munkenes bin-tha-baat er ikke den eneste måde at støtte sanghaen på for lægfolk. Det er normalt at man jævnligt besøger det lokale tempel for at give gaver og blive velsignet. Det udarter sig ofte til en hel lille familieudflugt, hvor man starter tidligt om morgenen med at tilberede maden for derefter at begive sig til templet om formiddagen så munkene kan få maden inden middag. Munkene spiser ikke efter klokken 12 og indtil næste formiddag. Udover mad giver man også andre livsfornødenheder som sæbe, tandpasta og ikke mindst penge til templernes drift. Særligt i store byer som Bangkok, hvor man ikke ser mange munke gå Bin-tha-baat, er det almindeligt at besøge templerne og yde støtte og give gaver. Ofte ser man udenfor templerne boder hvor man hurtigt kan købe en ”munkespand” med blandede livsfornødenheder og lidt lækkerier. Også i Thailands byer er tempoet højt og så er det jo rart at kunne købe en munkespand med det hele, når man slår et smut forbi templet på vej hjem fra arbejde.
N.B. Jeg har fået et førstehåndsindtryk af denne tradition, da jeg er gift med en thailandsk kvinde og vi opholder os minimum en måned af året i Thailand.
Links:
Link til den norske palikyndige Kåre A. Lies oversættelse af Patimokkha reglerne: http://www.lienet.no/bhikkhu.htm
The Theravadin Buddhist Monk's Rules - http://www.quangduc.com/English/canon/vinaya/05.bikkhu-rules-guide.html
The Bhikkus´Rules – a guide for Laypeople - http://www.accesstoinsight.org/lib/authors/ariyesako/layguide.html#appb
Feeding the Monks - http://bhikkhucintita.wordpress.com/home/monastic-life/feeding-the-monks/
De lokale skovmunke får gaver |
Familien samlet i det lokale tempel |
Kommentarer
Send en kommentar