De fire kontemplationer eller reflektioner

På et nyligt retræte stiftede jeg bekendtskab med hvad der kaldes de 4 kontemplationer, reflektioner eller tanker - eller med et gammelt ord der måske dækker det bedre på dansk - ihukommelser. 

På engelsk: "The Four Reminders", "The Four Contemplations" eller "Thoughts".

Det er tanker, kontemplationer eller ihukommelser der er gavnlige at have med sig og fundere over på daglig basis - om man er buddhist eller ej. Dalai Lama beskriver dem således:

 "The Four Reminders form the bedrock (grundfjeld) of Buddhist practice. They are intended to encourage us to make our lives meaningful, which we can do by developing a kind heart and a sense of love, compassion, and respect for others." 

 De fire punkter er hver for sig ikke nye for mig eller andre der har studeret bare en smule af buddhismen, men sat sammen udgør de en god base for refleksion over ens færden i dagligdagen og i livet (samsara).

De fire kontemplationer består af:

1. Det dyrebare liv
2. Foranderlighed
3. Karma
4. Lidelse

1. Man reflekterer over at ens liv er dyrebart. At vi er heldige at være i live nu, at vi i vores del af verden har fred og de basale fornødenheder der skal til for at opretholde livet. Vi har muligheden for at praktisere, studere, blive klogere, mere medfølende, venlige og hjælpsomme osv. Livet er skrøbeligt og kan smuldre mellem fingrene på os hvert øjeblik det skal være. Der er ingen tid at spilde, så man kan reflektere over om man i dagligdagen og livet måske eventuelt kunne have en tendens bruge sin tid på ting der bare er .... spild af tid? Er der mere meningsfulde måder at fylde sin dag ud på end det vi har gang i nu?

2. Man reflekterer over det faktum at alt er karakteriseret ved foranderlighed. Om man bryder sig om at tænke på det eller ej, så er alt er under konstant forandring. De hårde kendsgerninger er at vi alle i sidste ende dø. Og dit "Jeg" som man kan have en instinktiv, men illusorisk, fornemmelse af er permanent, er i lige så høj grad underlagt foranderlighed. Er der noget af "Dig" du godt kunne give slip på? Kunne man måske give slip på den der med "Sådan er jeg bare og det er der ikke noget at gøre noget ved"? Kunne man ved at reflektere over og erkende foranderlighedens uafvendelighed give slip på angsten for forandring, den krampagtige holden fast i at tingene skal være som før, at vi bliver ældre, mere skrøbelige, rynkede, skaldede, gråhårede, fede. Er der ting i vores personlighed eller liv, som vi ellers ser som uforanderlige størrelser, det kunne være hensigtsmæssigt at give slip på?

3. Man reflekterer over karmaen - at alle ens handlinger har konsekvenser. Så det gælder i høj grad om at være opmærksom i ens omgang med verden og dens beboere. Man kan reflektere over ens måde at møde og omgås andre mennesker på. Er man åben og venlig eller snarere ens smule reserveret eller fordomsfuld. Handler man i overensstemmelse med ens egen etik og moral. Karma handler om...handling og årsag og virkning. Hvordan handler vi i livet. Alt vil have en konsekvens, så måske er der plads til forbedring i ens handlemønstre? Hvis vi drikker bajere og spiser pizza hver dag ved vi jo godt det har konsekvenser. Hvis vi møder verden med indelukkethed og vrede får vi jo også højst sandsynligt tilbage igen af samme skuffe. 

4. Slutteligt reflekterer vi over hvad der kan synes som det noget deprimerende udsagn om at alt betinget bærer lidelse (dukkha) i sig. Der er de håndgribelige følelser af smerte ved sygdom, tab, død, sult, tørst, fysiske og psykiske lidelser samt de mere ordinære som et hammerslag på fingeren eller kedsomhed i en kø i Netto. Vi lider når vi ikke kan få det vi vil have og når vi har noget vi ikke vil have. Der er også en skjult form for lidelse i velbehag og glæde. For vi ved godt det ikke varer ved for evigt. Det kan være sjovt at drikke sig stiv med gutterne, men dagen efter er det som regel ikke så sjovt. Og selvom vi føler os trygge, i sindsro og mentalt i vatter, lurer visheden om at det jo ikke vil vare ved i al evighed. Alt er som sagt under forandring og midlertidigt - også vores lykke. 

Og som vi mennesker er skruet sammen lider vi også med andre (med mindre vi er psykopater) - vi føler sorg når vi ser de frygtelige billeder fra Ukraines gader, når vi ser den sult og armod der udspiller sig for andre mennesker på andre dele af kloden. Vi er medlidende væsener, med mindre vi er mentalt underfrankerede. Intet menneske er en ø. 

Vi lider også som nævnt under forandring. Det faktum at vi bliver ældre og skal dø. Og det værste af alt - at vores børn skal dø. Vi kan aldrig vide os sikre på dagen i morgen og det er tilværelsens altgennemtrængende lidelse. Alt betinget er karakteriseret ved dukkha: en term der kan spænde fra alt fra den lille nagende utilfredshed, over stress, angst, smerte til den helt store livskrise og lidelsen ved død og ødelæggelse. 

Vi kan ikke undgå smerte i livet - det er et grundvilkår. Men vi kan reflektere over ikke at toppe smerten op med unødvendig lidelse som vi skaber i vores sind. "Hvorfor er det ikke anderledes?" "Hvorfor skal JEG rammes af det her?" Som så mange andre ting handler det om at give slip. At finde en fornuftig form for accept, så man ikke giver næring til unødig mere lidelse end den der i forvejen hersker. Det handler ikke om apatisk at acceptere uretfærdighed, men måske snarere om at finde en hensigtsmæssig måde at handle på, så lidelsen for en selv og andre ikke forværres. 

Livet og verden (samsara) indeholder lidelse - deal med det på en medfølende og hensigtsmæssig måde. 

Disse fire reflektsioner eller kontemplationer siges at være de indledende øvelser på vejen mod oplysning. Men de er til gengæld også absolut uundværlige og fundamentalt vigtige at nå til en dybere forståelse af, før vi overhovedet kan gå videre på vejen. Frigørelsen findes ikke i noget ydre, men må søges i vores indre - vores tilgang til livets uomgængelige betingelser og omstændigheder. Det nytter ikke at vende sig væk fra de ofte barske omstændigheder livet byder os. Snarere må vi se lidelsen, døden og de karmiske loves uafvendelighed dybt i øjnene og reflektere åbent og ærligt over dem. 

Så det vil jeg gøre og starte forfra med et begyndersind som dybest set er det eneste sind der kan lære noget.