DharmaBums - en vandring mod strømmen

Jeg har gennem nogle år i perioder kombineret min buddhistiske praksis med stoisk praksis, da jeg synes de to komplementerer hinanden på fremragende vis.  Stoisk praksis er med sin filosofiske snusfornuft særlig velegnet som mental og rationel øvelse i hverdagen - særligt når livets bølger går højt - og jeg sætter stor pris på de gamle filosoffers evne til igen og igen at slå hovedet på sømmet og minde mig om at give slip på det jeg ikke kan kontrollere. At skue ud over livet hav i storm og vindstille og oparbejde en skarp skelnevne mellem det der er vigtigt og det der alligevel ligger uden for vores kontrol kan give en stor ro i dagligdagen og livet.  Stoikerne mente vores tanker farver vores karakter, og søgte at udskifte irrationelle tanker og følelser med rationelle - negative tanker og følelser med positive og hjælpsomme. Filosofien var livskunst og ikke verdensfjerne abstraktioner, og i livets førsthjælpskasse har vi de stoiske aforismer. Som kejserfilosoffen Marcus Aure...

 (ældre skriveri fra 2014) Selvom buddhismen er det der giver mening for mig, og som er det sted jeg har fundet både en vej og en form for sandhed, har jeg fra dag et haft en modvilje mod at lade mig diktere af buddhismens etiske retningslinjer, hvor fornuftige de end i det store hele måtte synes. Nu forsøger jeg så at sætte mig ned og få sat ord på denne modstand, som jeg generelt har mod religiøse etiske og moralske forskrifter. Eksemplerne på at det kan gå rigtigt galt når masserne lader sig diktere af bedagede religiøse forskrifter er legio. I det hele taget finder jeg det ekstremt farligt at lade sine etiske værdier styre af bøger og ideer – de være sig politiske, ideologiske eller religiøse. (skulle du indsætte en reference til den skamciterede Kalama sutta her?) F.eks er ideen om, at kvinder skal dække sig til fordi mænd ikke kan styre deres liderlighed, et eksempel på, at logik altid ikke spiller nogen særlig rolle, når det gælder religiøse normer eller forskrifter – det s...

På et nyligt retræte stiftede jeg bekendtskab med hvad der kaldes de 4 kontemplationer, reflektioner eller tanker - eller med et gammelt ord der måske dækker det bedre på dansk - ihukommelser.  På engelsk: "The Four Reminders", "The Four Contemplations" eller "Thoughts". Det er tanker, kontemplationer eller ihukommelser der er gavnlige at have med sig og fundere over på daglig basis - om man er buddhist eller ej. Dalai Lama beskriver dem således:  "The Four Reminders form the bedrock (grundfjeld) of Buddhist practice. They are intended to encourage us to make our lives meaningful, which we can do by developing a kind heart and a sense of love, compassion, and respect for others."   De fire punkter er hver for sig ikke nye for mig eller andre der har studeret bare en smule af buddhismen, men sat sammen udgør de en god base for refleksion over ens færden i dagligdagen og i livet (samsara). De fire kontemplationer består af: Det dyrebare liv Forande...

 Jeg genopliver nu denne blog om min buddhistiske praksis og vej - efter en pause på 9 år 😶 I lange perioder kører min praksis på skinner, til tider bumler det lidt tilfældigt derudad og ind imellem kører toget helt af sporet og står derefter helt stille. Det sker gerne i forbindelse med sygdom, ferier, sommeren og højtider som jul og nytår. Således også i forbindelse med det forgangne jul og nytår. At julen blev tilbragt i coronafeberens tegn, og at jeg efter nytår tog på charterferie med mine søstre og min far, gjorde at min meditationspraksis osv. efterhånden fortonede sig som et fjernt minde. Så sætter hverdagen ind igen, og man mærker i foruroligende grad i sind og krop at noget mangler. Man kan så vælge en periode som apatisk energisk selvbebrejdende flagellant - det kan også have sin helt egen barokke charme. Men egentlig er det vel mest hensigtsmæssigt at få det tog tilbage på sporet hurtigst muligt. Men bitter erfaring siger mig også at i opstarten kan man være så fuld af...

Følgende artikel blev trykt i sommerudgaven af Shingi 2012 der kan købes her . En truende gråvejrsdag i juli sidste år begav jeg mig ud på en lille vandretur på Hærvejen langs den jyske højderyg. Jeg havde længe haft planlagt denne tur og slagplanen var som udgangspunkt at gå fra Viborg, og se hvor langt sydpå jeg kunne nå på en uge. Omstændighederne ville imidlertid at jeg tilfældigvis fik en kørelejlighed til Vejle, og således stod jeg tidligt om eftermiddagen med alle mine talenter i denne by. Efter at have provianteret og gået et par hundrede meter gennem byen, måtte jeg erkende, at jeg havde taget alt for megen oppakning med. Når jeg rejser, har jeg en tendens til at fylde alt for meget skrammel i min rygsæk. Man skulle jo nødigt stå dér, langt fra hjemmet og mangle noget. Jeg går både med livrem og seler og det tynger. Men jeg har faktisk aldrig forsøgt et sådan vandre-eksperiment i Danmark før. Jeg holder meget af at vandre, men det har for det meste drejet sig om strabads...

”Der er hvile for hjernen i dameselskab ” er et lille skrift hvor Ludvig Holberg humoristisk beskriver hvorledes han foretrækker dameselskab når han skal slappe af. Efter en lang dags arbejde ved bøgerne ” som forårsager Hovedbryden ” yndede Holberg at opsøge kvindeselskab for at ” lade Hiernen have fornøden Hvile ”. I disse ” Frue-stuer ” var det ikke studenterhuen der trykkede og Holberg kunne slappe af med ” jævn pøslesnak ” om emner hvor ” Hiernen ikke brydes eller Hovedets Seener strekkes ” og ” som ingen Meditation behøver .” Sproghistorisk set er betydningen af ordet meditation en ganske anden end den vi normalt tillægger ordet i dag, hvilket Holbergs brug af ordet i den 300 år gamle tekst vidner om. Ordet stammer fra det latinske ”meditatio” der betyder eftertænksomhed, overvejelser eller planlægning. Ikke ligefrem mental aktivitet man normalt fremhæver som værende befordrende under selve meditationen. Den store tænker Descartes nok mest berømte skrift kaldte han Meditat...