”Der
er hvile for hjernen i dameselskab” er et lille skrift hvor Ludvig
Holberg humoristisk beskriver hvorledes han foretrækker dameselskab når han
skal slappe af. Efter en lang dags arbejde ved bøgerne ”som forårsager
Hovedbryden” yndede Holberg at opsøge kvindeselskab for at ”lade Hiernen
have fornøden Hvile”. I disse ”Frue-stuer” var det ikke
studenterhuen der trykkede og Holberg kunne slappe af med ”jævn pøslesnak”
om emner hvor ”Hiernen ikke brydes eller Hovedets Seener strekkes” og ”som
ingen Meditation behøver.”
Sproghistorisk
set er betydningen af ordet meditation en ganske anden end den vi normalt tillægger
ordet i dag, hvilket Holbergs brug af ordet i den 300 år gamle tekst vidner om.
Ordet stammer fra det latinske ”meditatio” der betyder eftertænksomhed,
overvejelser eller planlægning. Ikke ligefrem mental aktivitet man normalt
fremhæver som værende befordrende under selve meditationen. Den store tænker
Descartes nok mest berømte skrift kaldte han Meditationes de Prima
Philosophia (Tanker om den første filosofi/metafysiske meditationer) og er
absolut ikke en lærebog i meditation, men en højpandet filosofisk tekst og i
øvrigt et fyrtårn i den dualistiske vestlige filosofihistorie, med en klar
adskillelse af krop og sind og verden omkring os. Knapt så buddhistisk.
Og
hvad kan vi så bruge det til? Måske nok knapt så meget i vores daglige praksis,
men jeg synes det ind i mellem er vigtigt at stoppe op og lige gøre sig klart
hvad det egentlig er vi går rundt og bruger af udtryk, ser på deres oprindelse
og ikke mindst holder sig for øje hvilke begrænsninger det talte sprog har.
Meditation
som vi normalt bruger det i dag er blevet en samlende paraplyagtig betegnelse
for et væld af højst forskelligartede teknikker til f.eks at opnå indsigt i det
guddommelige eller indsigt i tingenes sande natur – oplysning. Meditation i
dets nuværende betydning er en vestlig sproglig
konstruktion, som der ikke findes ækvivalente eksempler på i det asiatiske
vokabularium – i hvert fald ikke det thailandske. Correct me if i´m wrong!
Jeg ynder i øvrigt også at meditere i selskab med kvinder, men tiden er vist løbet fra Holbergs afslappede selskabelige passiar. Det er i hvert fald ikke altid først og fremmest kvinder jeg opsøger når hjernen skal have fornøden hvile og hovedets sener skal slappe af.
Og
nu vil jeres udsendte sproghistoriske nørd tørre ”Sveden af sig, som tilforn,
og kaste sin Peruque (paryk) paa Gulvet, saa hand disbedre kand meditere med
blott Hoved.” (Den politiske Kandestøber af Ludvig Holberg)
Kommentarer
Send en kommentar