Genoplivning af blog og praksis

 Jeg genopliver nu denne blog om min buddhistiske praksis og vej - efter en pause på 9 år 😶

I lange perioder kører min praksis på skinner, til tider bumler det lidt tilfældigt derudad og ind imellem kører toget helt af sporet og står derefter helt stille. Det sker gerne i forbindelse med sygdom, ferier, sommeren og højtider som jul og nytår. Således også i forbindelse med det forgangne jul og nytår. At julen blev tilbragt i coronafeberens tegn, og at jeg efter nytår tog på charterferie med mine søstre og min far, gjorde at min meditationspraksis osv. efterhånden fortonede sig som et fjernt minde.

Så sætter hverdagen ind igen, og man mærker i foruroligende grad i sind og krop at noget mangler. Man kan så vælge en periode som apatisk energisk selvbebrejdende flagellant - det kan også have sin helt egen barokke charme. Men egentlig er det vel mest hensigtsmæssigt at få det tog tilbage på sporet hurtigst muligt. Men bitter erfaring siger mig også at i opstarten kan man være så fuld af ambitioner på sin praksis vegne, at man får læsset togvognen alt for tungt, før den overhovedet er kommet på skinner igen. Så for at få det til at rulle starter jeg let op. (Og så er den togskinnemetafor vist også ved at være slidt op.)

Så jeg stod op i morges før børnene fik øjne, tændte lys og røgelse ved alteret i køkkenet, reciterede nogle korte vers:

"Gør intet ondt, gør alt hvad der er godt, rens dit sind"

efterfulgt af  angerveset

"Op gennem tiden har jeg skabt dårlig karma når jeg har ladet mig styre af begær, vrede og uvidenhed.

Jeg skaber min karma gennem krop, tale og sind.

Jeg påtager mig det fulde ansvar." 

Under verset renser jeg rituelt krop, tale og sind ved at røre bryst, mund og pande med en finger dyppet i japansk duftepulver. Det ligner kanel, der også kan bruges som erstatning i en snæver vending, og så kommer man som bonus helt i julestemning. Og det er som bekendt tanken, eller intentionen, der tæller og ikke dyrt pulver importeret fra Japan.

 Derefter står jeg et kort øjeblik i meditativ stilhed og forsøger at være tilstede i øjeblikket med hele kroppen og sindet. Altså forsøger at opnå en form for balance i organismen og ophæve den falske dualisme mellem krop og sind. For mig handler det om at komme væk fra det evigt kværnende tænkeorgan og komme ned i kroppen. For andre kan det handle om det modsatte.

Denne lille simple ritualiserede handling tager ganske kort tid, men lægger et virkeligt fornuftigt fundament for opstarten af dagen.

Min plan var en kort meditation på stolen ved vinduet, men blev afbrudt af en vågen unge. Og sådan er det jo med livet. Det kan sgu ikke planlægges. Men man kan forsøge at danne små lommer af meditativ introspektion og ritualiserede handlinger der udstikker ens intentioner og motiverer, og så måske give den en over nakken med en længere praksis når tiden er til det. Det er i hvert fald min plan senere på dagen før coronatrætheden sætter ind igen.

Intentionen og idealet er vel i sidste ende at dagligdagens duale modstilling mellem gøremål og praksis langsomt udviskes og nærvær og opmærksomhed bliver en integreret del af alt hvad man foretager sig.

Men lad os nu lige få det tog tilbage på skinnerne først 

.......................

Har du lyst til at meditere eller tale med mig eller besøge vores refugium i Hundslund mellem Odder og Horsens så kan jeg kontaktes på mail michael@danskdharmacenter.dk