DharmaBums - en vandring mod strømmen

Da jeg mildest talt ikke får blogget noget som helst for tiden, vil jeg indtil kreativitetens ånd kommer over mig igen ind i mellem poste nogle citater, som jeg støder på i mine buddhistiske studier og som jeg finder tankevækkende og interessante. Lige for tiden prøver jeg at få rede på det buddhistiske begreb "Bodhi" der i reglen oversættes til "oplysning" (enlightenment), men som nok vil stå sig bedre med at blive oversat til "opvågnen" (awakening). I følgende citat fortæller Chan munken Ta Hui (1089-1163) om den pludselige vej til opvågning.    " If you want to understand the principle of the shortcut, you must blanket the one thought and suddenly break through it - then and only then will you comprehend birth and death. This is called the access to awakening. You should not retain any thought which waits for that breakthrough to occur, however, if you retain a thought which waits for a  breakthrough, then you will never break through for an...

Undertegnede forsøger at optjene lidt hårdt tiltrængt fortjeneste Om morgenen er det overalt i Thailand normalt at observere fænomenet med munke der går fra hus til hus med deres tiggerskål for at modtage mad fra de lokale. Dette kaldes Bin-tha-baat ( บิณฑบาต ) som er pali ordet for noget i retning af at putte noget i en skål. Da munke intet kan eje er det nødvendigt for dem for at opretholde livet at modtage mad i det daglige af lægfolk. At kalde dem tiggermunke som vi fra vesten har for vane at gøre er stærkt misvisende, og ikke noget en thai ville bifalde, hvis de vidste at vi kaldte dem det. At vi kalder dem det siger vist mere om vores kristne kulturbagage end det siger noget om realiteterne. "Munkespande" På vej til templet med munkespand og blomster Binthabaat Buddhaen gjorde det tværtimod klart at tiggeri så vidt muligt skulle undgås, og kun kunne komme på tale i nødstilfælde.  Normal vil munkene ikke spørge om mad når de går deres morgen ru...

Det første der viser sig på lystavlen når man tænker buddhisme er ikke umiddelbart billedet af en punkrocker med hanekam og nittebeslået læderjakke der med en løs langefinger siger fuck til det hele og ikke mindst systemet. De to bøger jeg vil præsentere og anbefale her er ikke desto mindre skrevet af to garvede amerikanske punkere der fandt dharmaen og blev dedikerede buddhister. I modsætning til hvad man måske umiddelbart kunne tro betød buddhismens indtog i deres liv imidlertid ikke at de forkastede deres hang til larmende musik, subversiv tænkning og stagediving. Tværtimod holdt de fast i punken samtidig med at de dedikerede sig til Buddhaens vej. Denne tilsyneladende paradoksale sammenblanding af livsstile og anskuelser er der kommet to spændende og overraskende, men meget forskellige erindringsbøger ud af. Brad Warner beskriver i sin bog Hardcore Zen med undertitlen Punk Rock, Monster Movies  & the Truth About Reality sin egen vej fra den amerikanske hardcore scene til...

Navnet på min blog har jeg lånt fra titlen på Jack Kerouacs bog the Dharma Bums (1958) der bl.a. skildrer den unge Kerouacs begyndende fascination og flirt med buddhismen i sen 50érnes USA. Kerouac er af mange blevet kaldt beatgenerationens konge og hippiernes fader og følgende uddrag fra bogen kan stå som de kommende generationers af rygsæksrejsendes og andre søgendes programskrift: "See the whole thing is a world full of rucksack wanderers, Dharma Bums refusing to subscribe to the general demand that they consume production and therefore have to work for the privilege of consuming, all that crap they didn't really want anyway such as refrigerators, TV sets, cars, and general junk you finally always see a week later in the garbage anyway, all of them imprisoned in a system of work, produce, consume, work, produce, consume, I see a vision of a great rucksack revolution thousands or even millions of young Americans wandering around with rucksacks, going up to mountains to p...