Gå videre til hovedindholdet

Jeg går med Metta gennem byen...


"Jeg går med metta gennem byen og solen skinner
Jeg går med metta gennem byen og det er forår
Jeg går med metta gennem byen så fuld af liv
Jeg går med metta gennem byen
Og jeg har røget en stråhat.
Tralulalej"

Foråret titter frem og vinterens isnende formørkelse af mit sind og det ganske land fordamper så småt. Forårets og solens komme gør mig kåd, overskudsagtig og energisk, og så går jeg gerne en tur ned af gode gamle Nørrebrogade og uddeler Metta med rund hånd. 
Metta er et buddhistisk udtryk der lidt corny oversat betyder noget i retning af kærlig-venlighed. En venlighed man via sit sind sender ud til alle levende væsener uden undtagelse og uden at forlange noget igen. Sådan er idealet i hvert fald.


Når jeg så sådan kåd, overskudsagtigt og energisk vader ned af Nørrebrogade, er det ikke noget problem at sende oceaner af Metta i retning af de smukke kvinder på min vej, der har smidt vinterens polarudstyr og blomstrer op i deres forårsdress. De nye unge punkere med en dugfrisk ”fuck systemet” attitude får også lige omgang uforbeholden venlighed og medfølelse ind over – been there, done that. Way to go youngsters!!! 

Det er straks en anden snak når min venlige-kærlighed skal uddeles til de ubehøvlede Whalla-drenge der fylder hele fortovet og skider på om andre kan komme forbi. Eller forretningsmanden i hans suit og forretningsmands-agtige taske med forretningspapirer – den inkarnerede kapitalisme og grådighed, den egentlige snylter, der har forvildet sig ud, eller måske endda har slået sig ned på Nørrebro, fordi det er ved at blive så skide mondænt. Eller Caffe Latte segmentet der sidder der på de smarte cafeer og nipper til deres sprøjt, og som har indtaget MIN arbejderbydel og fucked det oprindelige proletar-miljø up. For ikke at snakke om den nye horde af tiggere fra Østeuropa, der har fortrængt de gode gamle indfødte bumser eller narkomaner der bommede dig for en skilling til en kop ”kaffe” eller noget ”mad”, og som jeg altid gav, hvis jeg havde. 

Den der Metta-praksis er sku noget nemmere hjemme på meditationspuden i tryg afstand fra virkeligheden. Buddhistisk etik og medfølelse skal omsættes til handling før den kan vise sit værd. Så jeg mumler energisk og overskudsagtigt til mig selv; på med vanten, frem i skoen og så ud og spred lidt venlighed. Også til alle dem du bilder dig ind at du ikke kan lide eller har forbehold overfor. Det er en praksis der går imod mine umiddelbare vrede impulser, instinkter og idiosynkrasier. Det er en praksis der går imod strømmen!!








Her er et par links der omhandler gå-med-metta praksissen forfattet af en dharma søster og brother with another mother:


http://senshin.dk/2009/03/ga-med-metta-walk-with-metta/

http://www.chizen.dk/index.php/gaende-meditation

Kommentarer

  1. Endelig fik jeg styr på de der kager i min browser, så jeg kan udtrykke min glæde over at læse din blog.

    Tak for endnu et guldkorn, i et befriende sprog.

    Man får øjnene op for egne begrænsninger, med sådan noget metta; det er ikke noget man skal dele ud i meter-mål efter fortjeneste (eller mangel på samme).

    Mellow greetings,
    Doshin

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bin-tha-baat - at give munkene mad

Undertegnede forsøger at optjene lidt hårdt tiltrængt fortjeneste Om morgenen er det overalt i Thailand normalt at observere fænomenet med munke der går fra hus til hus med deres tiggerskål for at modtage mad fra de lokale. Dette kaldes Bin-tha-baat ( บิณฑบาต ) som er pali ordet for noget i retning af at putte noget i en skål. Da munke intet kan eje er det nødvendigt for dem for at opretholde livet at modtage mad i det daglige af lægfolk. At kalde dem tiggermunke som vi fra vesten har for vane at gøre er stærkt misvisende, og ikke noget en thai ville bifalde, hvis de vidste at vi kaldte dem det. At vi kalder dem det siger vist mere om vores kristne kulturbagage end det siger noget om realiteterne. "Munkespande" På vej til templet med munkespand og blomster Binthabaat Buddhaen gjorde det tværtimod klart at tiggeri så vidt muligt skulle undgås, og kun kunne komme på tale i nødstilfælde.  Normal vil munkene ikke spørge om mad når de går deres morgen ru...

Hærvejen – en pilgrimsvandring

Følgende artikel blev trykt i sommerudgaven af Shingi 2012 der kan købes her . En truende gråvejrsdag i juli sidste år begav jeg mig ud på en lille vandretur på Hærvejen langs den jyske højderyg. Jeg havde længe haft planlagt denne tur og slagplanen var som udgangspunkt at gå fra Viborg, og se hvor langt sydpå jeg kunne nå på en uge. Omstændighederne ville imidlertid at jeg tilfældigvis fik en kørelejlighed til Vejle, og således stod jeg tidligt om eftermiddagen med alle mine talenter i denne by. Efter at have provianteret og gået et par hundrede meter gennem byen, måtte jeg erkende, at jeg havde taget alt for megen oppakning med. Når jeg rejser, har jeg en tendens til at fylde alt for meget skrammel i min rygsæk. Man skulle jo nødigt stå dér, langt fra hjemmet og mangle noget. Jeg går både med livrem og seler og det tynger. Men jeg har faktisk aldrig forsøgt et sådan vandre-eksperiment i Danmark før. Jeg holder meget af at vandre, men det har for det meste drejet sig om strabads...

Dogens meditationsmanualer #1

Umiddelbart efter zenmaster Dogens hjemvendelse til Japan fra Kina i 1227 hvor han havde sin store opvågnen, skrev han den korte tekst Fukanzazengi . Dogen var på dette tidspunkt 28 år. Fukanzazengi betragtes nu som dengang som en yderst central meditationsmanual, der rækker langt ud over Soto Zen traditionen. Fukan i titlen peger på at instruktionerne i teksten er universelle . De er ikke forbeholdt det monastiske samfund eller soto traditionen, men gælder for alle uden undtagelse. Zazen betyder siddende zen   - siddende meditation. Gi betyder standardmetode. Så vi har altså her at gøre med Dogens bud på en universel standardmetode for siddende meditation .  Som Dogen havde for vane starter han sin tekst med at fortælle det vigtigste. Han kaster konklusionen i hovedet på os fra straten så at sige. The way is basically perfect and all-pervading. How could it be contingent upon practice and realization? The dharma-vehicle is free and untrammeled. What need is there for concen...