The Dharma Bums

Navnet på min blog har jeg lånt fra titlen på Jack Kerouacs bog the Dharma Bums (1958) der bl.a. skildrer den unge Kerouacs begyndende fascination og flirt med buddhismen i sen 50érnes USA. Kerouac er af mange blevet kaldt beatgenerationens konge og hippiernes fader og følgende uddrag fra bogen kan stå som de kommende generationers af rygsæksrejsendes og andre søgendes programskrift:

"See the whole thing is a world full of rucksack wanderers, Dharma Bums refusing to subscribe to the general demand that they consume production and therefore have to work for the privilege of consuming, all that crap they didn't really want anyway such as refrigerators, TV sets, cars, and general junk you finally always see a week later in the garbage anyway, all of them imprisoned in a system of work, produce, consume, work, produce, consume, I see a vision of a great rucksack revolution thousands or even millions of young Americans wandering around with rucksacks, going up to mountains to pray, making children laugh and old men glad, making young girls happy and old girls happier, all of 'em Zen Lunatics who go about writing poems that happen to appear in their heads for no reason and also by being kind and also by strange unexpected acts keep giving visions of eternal freedom to everybody and to all living creatures."

Her beskrev Kerouac den idealiserede og romantiske drøm om den omvandrende ”zen tosse” der havde forkastet samfundets tomme materialisme og sked hul i konventionerne. ”Zen Lunatics” der bare slentrede derudad i en søgen efter friheden og med ædle intentioner om at gøre alle levende væsener lykkelige med deres syrede poesi og deres blotte tilstedeværelse og eksempel. Sådanne langhårede betragtninger var også en betydelig del af min ungdoms drømme, men jeg havde aldrig læst Kerouac endsige noget af betydning om buddhismen. 
Efter års famlende søgen i filosofi, politik, idehistorie, naturvidenskab og spiritualitet har jeg imidlertid langt om længe erkendt at det er i buddhismen at jeg kan finde de mest tilfredsstillende svar på livets vanskelige spørgsmål og at daglig buddhistisk praksis for mig kan skabe et større fundament af sindsro og nærvær. Buddhismen tilbyder samtidig, for mig at se, en nøgle til at man ved egen hjælp under kyndig vejledning samt ihærdig indsats kan opnå en erfaringsbaseret indsigt i virkeligheden som den er før den bliver fedtet ind i alle vores konstruktioner og ideer. Verden som den er før vi kommer forbi og begynder at brokke os over tingenes tilstand. Det er ikke en indsigt der kun er intellektuelt baseret eller doceret fra oven, men en indsigt man selv må opsøge i praksis først og fremmest gennem daglig meditation.

Er jeg så bare en mand i midtvejskrise der skal ud og være vældig spirituel og realisere sig selv, og som har solgt ud af sine tidligere idealer. Måske. Folk må sådan set tro hvad de vil. Jeg er bare kommet til den personlige erkendelse at mit gamle verdensbillede har vist sig at være ligeså rungende tomt, som alle andre konstruktioner og fænomener. Og det er for mig at se kernen i buddhismen - erkendelsen af alle fænomeners - dharmaers tomhed. Der findes ikke nogen grundlæggende kerne, essens, substans. Ingen metafysisk overbygning - ingen skabende gud og heller ingen forkromet politisk løsning på verdens problemer. Og den erkendelse fylder mig med en paradoksal sindsro og fred.
Jeg har uden at vide det nok altid været en dharma bums fedtet ind i karma på godt og ondt, og dette er min blog. Ikke noget specielt og måske bare et udslag af at mit ego har behov for at vise sig. Hvad det bliver til ved jeg ikke, og måske sletter jeg hele baduljen igen.

Og her kan disse bekendelser så få en ende og min blog kan begynde med buddhismens helt fundamentale løfter:

At undgå at gøre det onde,

At stræbe efter at gøre det gode,
At forædle, rense og beherske sit eget sind

Således er de vågnes (buddhaernes) budskab