And yet if a hair´s breadth of distinction exists, the gap is like that between heaven and earth… Man kan lidt knudret oversætte det til: “Hvis der eksisterer bare en hårbreddes skelnen eller separering i sindet mellem os og Buddhanaturen, er afstanden lige så stor som den mellem himmel og jord.” Vi har her at gøre med at gå bagom vores dualistiske tankevaner, hvor alt synes adskilt. Når vi ser det oplyste sind eller Buddhaen som noget "derude", er vi milevidt fra sandheden. Pointen med praksis er ikke at blive noget andet fantasifuldt, som f.eks en Buddha eller en oplyst mester, men at indse og blive opmærksom på at det vågne sind allerede er noget oprindeligt iboende i os og alle andre levende væsner. Vi har det allerede og har altid haft det. I Genjokoan skriver Dogen i hans nok mest citerede passage: “To study the Buddha Way is to study the self; to study the self is to forget the self…” At studere den opvågnedes vej er at studere selvet. Og at studere selvet er at glem...