Efter en længere pause, vælger jeg at fortsætte min gennemgang af Genjokoan. Hvis ikke andre får noget ud af det, gør jeg det i det mindste selv. Efter vi har været inde og røre i de store sandheder i åbningen af Genjokoan , trækker Dogen os tilbage til jorden - samsara - dukkha. (4) "Blomster visner selvom vi elsker dem, og ukrudt trives trods vores modvilje mod det.“ ((4) Therefore flowers fall even though we love them; weeds grow even though we dislike them .”) Livet er karakteriseret ved dukkha - utilfredshed, lidelse, smerte, stress. Det vi vil have kan vi ikke få og det vi ikke vil have får vi. Og når vi får hvad vi vil have avler det bare begær efter mere. Og slipper vi for det vi ikke kan lide, stresser vi over måske at få det igen engang i fremtiden. Og på toppen af den lidelsesfyldte kransekage har vi bevidstheden om, at vi alle skal dø - os selv, alle vi elsker, vores børn. Dette er buddha-dharmaens første sandhed - lidelsens eller dukkhas realitet (lidelse dække...