Jeg har gennem nogle år i perioder kombineret min buddhistiske praksis med stoisk praksis, da jeg synes de to komplementerer hinanden på fremragende vis. Stoisk praksis er med sin filosofiske snusfornuft særlig velegnet som mental og rationel øvelse i hverdagen - særligt når livets bølger går højt - og jeg sætter stor pris på de gamle filosoffers evne til igen og igen at slå hovedet på sømmet og minde mig om at give slip på det jeg ikke kan kontrollere. At skue ud over livet hav i storm og vindstille og oparbejde en skarp skelnevne mellem det der er vigtigt og det der alligevel ligger uden for vores kontrol kan give en stor ro i dagligdagen og livet. Stoikerne mente vores tanker farver vores karakter, og søgte at udskifte irrationelle tanker og følelser med rationelle - negative tanker og følelser med positive og hjælpsomme. Filosofien var livskunst og ikke verdensfjerne abstraktioner, og i livets førsthjælpskasse har vi de stoiske aforismer. Som kejserfilosoffen Marcus Aure...