DharmaBums - en vandring mod strømmen

Nogen gange er der bare for mange ord, for megen snak i den her verden – og i mit trætte gamle vrøvlende hoved. Fuck it!!! Jeg snupper en smøg, er holdningsløs og forsvinder i stilheden et øjeblik, inden larmen starter igen. Silence is Sexy

"Jeg går med metta gennem byen og solen skinner Jeg går med metta gennem byen og det er forår Jeg går med metta gennem byen så fuld af liv Jeg går med metta gennem byen Og jeg har røget en stråhat. Tralulalej" Foråret titter frem og vinterens isnende formørkelse af mit sind og det ganske land fordamper så småt. Forårets og solens komme gør mig kåd, overskudsagtig og energisk, og så går jeg gerne en tur ned af gode gamle Nørrebrogade og uddeler Metta med rund hånd.  Metta er et buddhistisk udtryk der lidt corny oversat betyder noget i retning af kærlig-venlighed. En venlighed man via sit sind sender ud til alle levende væsener uden undtagelse og uden at forlange noget igen. Sådan er idealet i hvert fald. Når jeg så sådan kåd, overskudsagtigt og energisk vader ned af Nørrebrogade, er det ikke noget problem at sende oceaner af Metta i retning af de smukke kvinder på min vej, der har smidt vinterens polarudstyr og blomstrer op i deres forårsdress. De n...

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det ikke altid er med den største entusiasme eller spirituelt gåpåmod at jeg får sat mig på min meditationspude. Dagens gøremål overskygger ofte min formelle praksis, og når jeg så endelig kommer i tanke om puden, bilder jeg mig ind at det er for sent eller at jeg er for træt. Vejen til helvede og spirituel uvidenhed er brolagt med dårlige undskyldninger. Det var særligt svært da jeg lige var begyndt på min buddhistiske praksis for et par år siden. Fra alle sider af den buddhistiske verden hørte og læste jeg om vigtigheden af at etablere en daglig disciplineret og vedholdende meditationspraksis, og i teorien lød det jo helt rigtigt. Når jeg så et stykke tid, som regel et par uger, faktisk havde fået sat mig på den pude dagligt, skete der det forunderlige at jeg begyndte at få det for fedt og afbalanceret. Der kom mere ro på i tænkeorganet, og jeg havde knapt så meget kuk i kasketten som sædvanligt. Det resulterede paradoksalt nok i at discip...