DharmaBums - en vandring mod strømmen

Genjokoan er et brev til en lægpraktiserende, hvor Dogen udfolder kernen i sit syn på buddhismens filosofi og praksis. Teksten er blevet kaldt “ the skin, flesh, bones, and marrow of Dogen ”, og er måske den bedste indgang til Dogens tænkning og perspektiv. Teksten er poetisk og sine steder smuk, men også meget komprimeret og lidt af en hjernevridende mundfuld.  "(1) When all dharmas are the Buddha Dharma, there is delusion and realization, practice, life and death, buddhas and living beings. (2) When the ten thousand dharmas are without [fixed] self, there is no delusion and no realization, no buddhas and no living beings, no birth and no death. (3) Since the Buddha Way by nature goes beyond [the dichotomy of ] abundance and deficiency, there is arising and perishing, delusion and realization, living beings and buddhas." Dogen lægger ud uden omsvøb og præsenterer tre måder at anskue virkeligheden på.  Den første sætning beskriver vores dagligdags, individuelle, konsensuelle ...

Gennem det sidste års tid har jeg studeret og fordybet mig i Zenmester Dogens (1200-1253) skrifter, filosofi og ikke mindst praksisformen shikantaza, der af Dogen fremhæves som den uden sammenligning vigtigste praksis, hvis man som buddhist mener det alvorligt. Så rigid som de gamle (og nye?!) zenmestre er jeg dog ikke, og mener der kan være plads til en mere eklektisk og pluralistisk tilgang til buddhismen. Ikke mindst i denne tidsalder, hvor de fleste doktriner og praksisser ligger frit tilgængelige for os. Det fordrer selvfølgelig også et svært, men nødvendigt fokus for den søgende, så man ikke lader sig gribe af Googlomani, surfer efter for godt befindende og cherrypicker alt det lækre, mens de mere udfordrende og disciplinkrævende sider af sagen udelades. For ting der kræver vedholdenhed og disciplin, bringer dig ud af komfortzonen og skubber til dine fastgroede vaner og tankemønstre er vigtige, hvis du mener det alvorligt. Ja, nødvendige vil jeg mene. Og Dogen er afgjort manden d...

Den indiske vismand og mund Shantideva, hvis liv og levned fortaber sig i mytiske tåger, skrev et værk om buddhaaspirantens vej til oplysning, Et værk begået på vers og i ofte mundrette aforismer. Et af hans mere kendte, der ofte fejlagtigt tilskrives Dalai Lama, var dette: "Hvis jeg kan gøre noget ved det der plager mig, hvorfor så lide - jeg kan bare få det bort! Hvis ikke der er noget jeg kan gøre, hvorfor så lide - det er jo som det er!" Umiddelbart virker det jo som lige ud af landevejen sund fornuft, men skal vi være ærlige og se nøjere efter vores daglige håndtering af følelser og impulser, må vi nok ofte sande at vi aldrig helt kan leve op til disse visdomsord om blot at koncentrere os om at gøre noget ved de ting der kan gøres noget ved, og give slip på resten. De gamle græske og romerske stoikere opererede med, hvad der i dag benævnes som kontrollens dikotomi; kontrollens todelte natur, hvilket var en helt central del af den stoiske praktiske filosofi. Groft sagt ka...