"Hvis jeg kan gøre noget ved det der plager mig,
hvorfor så lide - jeg kan bare få det bort!
Hvis ikke der er noget jeg kan gøre,
hvorfor så lide - det er jo som det er!"
Umiddelbart virker det jo som lige ud af landevejen sund fornuft, men skal vi være ærlige og se nøjere efter vores daglige håndtering af følelser og impulser, må vi nok ofte sande at vi aldrig helt kan leve op til disse visdomsord om blot at koncentrere os om at gøre noget ved de ting der kan gøres noget ved, og give slip på resten.
De gamle græske og romerske stoikere opererede med, hvad der i dag benævnes som kontrollens dikotomi; kontrollens todelte natur, hvilket var en helt central del af den stoiske praktiske filosofi. Groft sagt kan alt i verden ifølge stoikerne dele op i to ting; de ting vi har kontrol over og dem vi ikke har kontrol over. Og ved nærmere rationel granskning og analyse fandt de, at der faktisk er forbløffende lidt man som menneske har kontrol over i sit liv.
Den græske stoiker Epictetus der var frigiven slave i det gamle Rom skrev følgende passus
“Some things are within our power, while others are not. Within our power are opinion, motivation, desire, aversion, and, in a word, whatever is of our own doing; not within our power are our body, our property, reputation, office, and, in a word, whatever is not of our own doing.”
Således gøres det klart, at det ikke giver mening, at lade sig opildne af ting vi ikke kan kontrollere alligevel, såsom andre mennesker eller hændelser, og derfor bør vi koncentrere os om at kontrollere det der er muligt; vores holdninger, stræben, begær og aversioner.kcckk Det vil frisætte os og frigive uanede mængder af den kraft og energi, vi ellers bruger på ukontrollerbare ting i vores liv.
Men selvom denne dikotomiske opdeling af kontrollen måske er ganske brugbar som pædagogisk greb og øjenåbner, har denne skarpe skelnen åbenlyse skavanker, For der findes naturligvis ting i vores liv der overlapper det vi har kontrol over, og det vi ikke har kontrol over. Der er jo en masse vi har lidt eller delvis, men ikke fuld, kontrol over. Så måske ville det være mere rigtigt at tale om kontrollens tredeling (trikonometri)?
Herunder ses en skematisk fremstilling der viser et bud på kontrollens tredeling som den er fremstillet i Wiiliam Irvine i hans bog "A Guide to the Good Life: The ancient Art of Stoic Joy"
Når jeg f.eks sætter mig ind i et fly og det starter med at lette, lader jeg al panik fare. Jeg har spændt min sikkerhedssel og så er der sådna set ikke mere jeg kan gøre ved det. Jeg kan selvfølgelig vælge at gå i panik over, at jeg snart sidder 10.000 meter over jorden i en tonstung jernkasse, hvilket trodser al umiddelbar fornuft. Men det gør jeg ikke. Jeg slapper af og napper måske en sjus og nyder udsigten, for jeg har nul og niks kontrol over flyveturen alligevel.
Som moderne individualister er vi imidlertid drevet af en stærk irrationel trang til at kontrollere - selv det ukontrollerbare. Det kræver imidlertid et vist mål af visdom at skelne mellem det vi kan og det vi ikke kan kontrollere, og i sidste ende kultivere evnen til at give slip på kontroltrangen og være i det der er.
Den kendte sindsrosbøn kommer mig i den forbindelse mig i hu:
"Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen."
Reinold Nieburh, amerikansk præst og teolog, 1932
Kommentarer
Send en kommentar