Gennem det sidste års tid har jeg studeret og fordybet mig i Zenmester Dogens (1200-1253) skrifter, filosofi og ikke mindst praksisformen shikantaza, der af Dogen fremhæves som den uden sammenligning vigtigste praksis, hvis man som buddhist mener det alvorligt.
Så rigid som de gamle (og nye?!) zenmestre er jeg dog ikke, og mener der kan være plads til en mere eklektisk og pluralistisk tilgang til buddhismen. Ikke mindst i denne tidsalder, hvor de fleste doktriner og praksisser ligger frit tilgængelige for os. Det fordrer selvfølgelig også et svært, men nødvendigt fokus for den søgende, så man ikke lader sig gribe af Googlomani, surfer efter for godt befindende og cherrypicker alt det lækre, mens de mere udfordrende og disciplinkrævende sider af sagen udelades. For ting der kræver vedholdenhed og disciplin, bringer dig ud af komfortzonen og skubber til dine fastgroede vaner og tankemønstre er vigtige, hvis du mener det alvorligt. Ja, nødvendige vil jeg mene.
Og Dogen er afgjort manden der kan få selv den mest mentalt og intellektuelt stabile til at vakle. Hans tekster kan synes kryptiske og paradoksale - ja nærmest uforståelige, og meget ofte har jeg, efter at have læst noget han har skrevet, siddet tilbage som et kæmpe spørgsmålstegn: For “hvad i alverden snakker manden om??? Det er sgu da helt kukkuk!!!” Og havde jeg ikke haft grundige kommentarer til hans tekster ved min side, havde jeg nok lagt Dogen fra mig igen ret hurtigt. Kommentarerne har, ud over shikantaza, været nøglen for mig til at låse Dogens tænkning op.
Særligt 3 tekster står som helt centrale i Dogens tekstkorpus:
Fukanzazengi - meditationsmanual for shikantaza. Et kort tidligt skrift fra Dogens hånd - han skrev det som 28 årig da han lige var vendt hjem fra Kina hvor han havde haft den store åbenbaring/oplysning, og nu skulle Shikantaza udbredes til folket.
Bendowa - Oversat til Discourse on the Practice of the Way eller A Talk about Pursuing the Truth. Også et tidligt skrift hvor Dogen går i dybden med praksis i en Q&A form mellem student og mester.
Genjokoan - et brev til en lægpraktiserende hvor Dogen udfolder kernen i sit syn på buddhismens filosofi og praksis. Teksten er blevet kaldt “the skin, flesh, bones, and marrow of Dogen”, og vil være et godt sted at starte, selvom det er en svær og meget komprimeret tekst.
Note: jeg har ikke trænet i Soto Zen eller andre Zenskoler, og er således overhovedet ikke ordineret, dharmatransmitteret eller har specielle vilde indsigter - men jeg kan godt tænke selv 😉
Herunder link til hele 8 engelske oversættelser af Genjōkōan
http://www.thezensite.com/.../Dogen_Teachings/GenjoKoan8.htm
Kommentarer
Send en kommentar