DharmaBums - en vandring mod strømmen

Træ i solnedgangen over Indien ved Dharamsala. Et billede jeg tog i 2007 I det sidste stykke tid har jeg eksperimenteret med en ny praksis - stående meditation, hvilket virkelig har udvidet mine muligheder for at praktisere og tilført min meditationspraksis et helt nyt friskt element. Zazen (siddende meditation) er jo på en måde blevet kongen af meditation: meditation par excellence. Men Buddhaen talte ikke kun om siddende meditation som praksis men også yderligere tre - gående, stående og liggende meditation. Det er under et kendt som de 4 holdninger eller positurer (iriyāpatha). I den centrale palitekst Mahasatipatthanasutta påpeger Buddhaen at munken skal være fuldt opmærksom i alle dagligdagens aktiviteter:  "Når du ser på noget eller ser dig omkring, gør du dette med fuld opmærksomhed. Når du bøjer eller retter dele af kroppen, gør du dette med fuld opmærksomhed. Når du klæder dig eller bærer din madskål, gør du dette med fuld opmærksomhed. Når du spiser, drikker, tygger og ...

Genjokoan er et brev til en lægpraktiserende, hvor Dogen udfolder kernen i sit syn på buddhismens filosofi og praksis. Teksten er blevet kaldt “ the skin, flesh, bones, and marrow of Dogen ”, og er måske den bedste indgang til Dogens tænkning og perspektiv. Teksten er poetisk og sine steder smuk, men også meget komprimeret og lidt af en hjernevridende mundfuld.  "(1) When all dharmas are the Buddha Dharma, there is delusion and realization, practice, life and death, buddhas and living beings. (2) When the ten thousand dharmas are without [fixed] self, there is no delusion and no realization, no buddhas and no living beings, no birth and no death. (3) Since the Buddha Way by nature goes beyond [the dichotomy of ] abundance and deficiency, there is arising and perishing, delusion and realization, living beings and buddhas." Dogen lægger ud uden omsvøb og præsenterer tre måder at anskue virkeligheden på.  Den første sætning beskriver vores dagligdags, individuelle, konsensuelle ...

Gennem det sidste års tid har jeg studeret og fordybet mig i Zenmester Dogens (1200-1253) skrifter, filosofi og ikke mindst praksisformen shikantaza, der af Dogen fremhæves som den uden sammenligning vigtigste praksis, hvis man som buddhist mener det alvorligt. Så rigid som de gamle (og nye?!) zenmestre er jeg dog ikke, og mener der kan være plads til en mere eklektisk og pluralistisk tilgang til buddhismen. Ikke mindst i denne tidsalder, hvor de fleste doktriner og praksisser ligger frit tilgængelige for os. Det fordrer selvfølgelig også et svært, men nødvendigt fokus for den søgende, så man ikke lader sig gribe af Googlomani, surfer efter for godt befindende og cherrypicker alt det lækre, mens de mere udfordrende og disciplinkrævende sider af sagen udelades. For ting der kræver vedholdenhed og disciplin, bringer dig ud af komfortzonen og skubber til dine fastgroede vaner og tankemønstre er vigtige, hvis du mener det alvorligt. Ja, nødvendige vil jeg mene. Og Dogen er afgjort manden d...