Gå videre til hovedindholdet

Holberg og kunsten at meditere i kvindeselskab


”Der er hvile for hjernen i dameselskab” er et lille skrift hvor Ludvig Holberg humoristisk beskriver hvorledes han foretrækker dameselskab når han skal slappe af. Efter en lang dags arbejde ved bøgerne ”som forårsager Hovedbryden” yndede Holberg at opsøge kvindeselskab for at ”lade Hiernen have fornøden Hvile”. I disse ”Frue-stuer” var det ikke studenterhuen der trykkede og Holberg kunne slappe af med ”jævn pøslesnak” om emner hvor ”Hiernen ikke brydes eller Hovedets Seener strekkes” og ”som ingen Meditation behøver.”
Sproghistorisk set er betydningen af ordet meditation en ganske anden end den vi normalt tillægger ordet i dag, hvilket Holbergs brug af ordet i den 300 år gamle tekst vidner om. Ordet stammer fra det latinske ”meditatio” der betyder eftertænksomhed, overvejelser eller planlægning. Ikke ligefrem mental aktivitet man normalt fremhæver som værende befordrende under selve meditationen. Den store tænker Descartes nok mest berømte skrift kaldte han Meditationes de Prima Philosophia (Tanker om den første filosofi/metafysiske meditationer) og er absolut ikke en lærebog i meditation, men en højpandet filosofisk tekst og i øvrigt et fyrtårn i den dualistiske vestlige filosofihistorie, med en klar adskillelse af krop og sind og verden omkring os. Knapt så buddhistisk.
Og hvad kan vi så bruge det til? Måske nok knapt så meget i vores daglige praksis, men jeg synes det ind i mellem er vigtigt at stoppe op og lige gøre sig klart hvad det egentlig er vi går rundt og bruger af udtryk, ser på deres oprindelse og ikke mindst holder sig for øje hvilke begrænsninger det talte sprog har.
Meditation som vi normalt bruger det i dag er blevet en samlende paraplyagtig betegnelse for et væld af højst forskelligartede teknikker til f.eks at opnå indsigt i det guddommelige eller indsigt i tingenes sande natur – oplysning. Meditation i dets nuværende betydning  er en vestlig sproglig konstruktion, som der ikke findes ækvivalente eksempler på i det asiatiske vokabularium – i hvert fald ikke det thailandske. Correct me if i´m wrong!

Jeg ynder i øvrigt også at meditere i selskab med kvinder, men tiden er vist løbet fra Holbergs afslappede selskabelige passiar. Det er i hvert fald ikke altid først og fremmest kvinder jeg opsøger når hjernen skal have fornøden hvile og hovedets sener skal slappe af.

Og nu vil jeres udsendte sproghistoriske nørd tørre ”Sveden af sig, som tilforn, og kaste sin Peruque (paryk) paa Gulvet, saa hand disbedre kand meditere med blott Hoved.” (Den politiske Kandestøber af Ludvig Holberg)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dogens meditationsmanualer

Umiddelbart efter zenmaster Dogens hjemvendelse til Japan fra Kina i 1227 hvor han havde sin store opvågnen, skrev han den korte tekst Fukanzazengi . Dogen var på dette tidspunkt 28 år. Fukanzazengi betragtes nu som dengang som en yderst central meditationsmanual, der rækker langt ud over Soto Zen traditionen. Fukan i titlen peger på at instruktionerne i teksten er universelle . De er ikke forbeholdt det monastiske samfund eller soto traditionen, men gælder for alle uden undtagelse. Zazen betyder siddende zen   - siddende meditation. Gi betyder standardmetode. Så vi har altså her at gøre med Dogens bud på en universel standardmetode for siddende meditation .  Som Dogen havde for vane starter han sin tekst med at fortælle det vigtigste. Han kaster konklusionen i hovedet på os fra straten så at sige. The way is basically perfect and all-pervading. How could it be contingent upon practice and realization? The dharma-vehicle is free and untrammeled. What need is there for concen...

Dogens centrale tekster

Gennem det sidste års tid har jeg studeret og fordybet mig i Zenmester Dogens (1200-1253) skrifter, filosofi og ikke mindst praksisformen shikantaza, der af Dogen fremhæves som den uden sammenligning vigtigste praksis, hvis man som buddhist mener det alvorligt. Så rigid som de gamle (og nye?!) zenmestre er jeg dog ikke, og mener der kan være plads til en mere eklektisk og pluralistisk tilgang til buddhismen. Ikke mindst i denne tidsalder, hvor de fleste doktriner og praksisser ligger frit tilgængelige for os. Det fordrer selvfølgelig også et svært, men nødvendigt fokus for den søgende, så man ikke lader sig gribe af Googlomani, surfer efter for godt befindende og cherrypicker alt det lækre, mens de mere udfordrende og disciplinkrævende sider af sagen udelades. For ting der kræver vedholdenhed og disciplin, bringer dig ud af komfortzonen og skubber til dine fastgroede vaner og tankemønstre er vigtige, hvis du mener det alvorligt. Ja, nødvendige vil jeg mene. Og Dogen er afgjort manden d...

At stå som et træ

Træ i solnedgangen over Indien ved Dharamsala. Et billede jeg tog i 2007 I det sidste stykke tid har jeg eksperimenteret med en ny praksis - stående meditation, hvilket virkelig har udvidet mine muligheder for at praktisere og tilført min meditationspraksis et helt nyt friskt element. Zazen (siddende meditation) er jo på en måde blevet kongen af meditation: meditation par excellence. Men Buddhaen talte ikke kun om siddende meditation som praksis men også yderligere tre - gående, stående og liggende meditation. Det er under et kendt som de 4 holdninger eller positurer (iriyāpatha). I den centrale palitekst Mahasatipatthanasutta påpeger Buddhaen at munken skal være fuldt opmærksom i alle dagligdagens aktiviteter:  "Når du ser på noget eller ser dig omkring, gør du dette med fuld opmærksomhed. Når du bøjer eller retter dele af kroppen, gør du dette med fuld opmærksomhed. Når du klæder dig eller bærer din madskål, gør du dette med fuld opmærksomhed. Når du spiser, drikker, tygger og ...