Jeg går med Metta gennem byen...

"Jeg går med metta gennem byen og solen skinner

Jeg går med metta gennem byen og det er forår

Jeg går med metta gennem byen så fuld af liv

Jeg går med metta gennem byen

Og jeg har røget en stråhat.
Tralulalej"

Foråret titter frem og vinterens isnende formørkelse af mit sind og det ganske land fordamper så småt. Forårets og solens komme gør mig kåd, overskudsagtig og energisk, og så går jeg gerne en tur ned af gode gamle Nørrebrogade og uddeler Metta med rund hånd. 

Metta er et buddhistisk udtryk der lidt corny oversat betyder noget i retning af kærlig-venlighed. En venlighed man via sit sind sender ud til alle levende væsener uden undtagelse og uden at forlange noget igen. Sådan er idealet i hvert fald.

Når jeg så sådan kåd, overskudsagtigt og energisk vader ned af Nørrebrogade, er det ikke noget problem at sende oceaner af Metta i retning af de smukke kvinder på min vej, der har smidt vinterens polarudstyr og blomstrer op i deres forårsdress. De nye unge punkere med en dugfrisk ”fuck systemet” attitude får også lige omgang uforbeholden venlighed og medfølelse ind over – been there, done that. Way to go youngsters!!! 

Det er straks en anden snak når min venlige-kærlighed skal uddeles til de ubehøvlede Whalla-drenge der fylder hele fortovet og skider på om andre kan komme forbi. Eller forretningsmanden i hans suit og forretningsmands-agtige taske med forretningspapirer – den inkarnerede kapitalisme og grådighed, den egentlige snylter, der har forvildet sig ud, eller måske endda har slået sig ned på Nørrebro, fordi det er ved at blive så skide mondænt. Eller Caffe Latte segmentet der sidder der på de smarte cafeer og nipper til deres sprøjt, og som har indtaget MIN arbejderbydel og fucked det oprindelige proletar-miljø up. For ikke at snakke om den nye horde af tiggere fra Østeuropa, der har fortrængt de gode gamle indfødte bumser eller narkomaner der bommede dig for en skilling til en kop ”kaffe” eller noget ”mad”, og som jeg altid gav, hvis jeg havde. 

Den der Metta-praksis er sku noget nemmere hjemme på meditationspuden i tryg afstand fra virkeligheden. Buddhistisk etik og medfølelse skal omsættes til handling før den kan vise sit værd. Så jeg mumler energisk og overskudsagtigt til mig selv; på med vanten, frem i skoen og så ud og spred lidt venlighed. Også til alle dem du bilder dig ind at du ikke kan lide eller har forbehold overfor. Det er en praksis der går imod mine umiddelbare vrede impulser, instinkter og idiosynkrasier. Det er en praksis der går imod strømmen!!

Her er et par links der omhandler gå-med-metta praksissen forfattet af en dharma søster og brother with another mother:


http://senshin.dk/2009/03/ga-med-metta-walk-with-metta/

http://www.chizen.dk/index.php/gaende-meditation