Onsdag den 14. september 2011 døde min kones far. Min kone hastede til Thailand, da hun fandt ud af at han lå for døden, men nåede lige akkurat ikke at komme frem før han døde, og det er næsten det værste af det hele. Nu er hun imidlertid sammen med sin familie, og i gang med at forberede en buddhistisk begravelse af sin elskede far.
Svigerfar satte 5 børn i verden, og knoklede hele sit liv som ris bonde for at forsørge sin familie, og give børnene en skolegang. Efter dansk målestok var og er familien fattige i materiel forstand, men hjertevarme og gæstfrihed var de rige på. Nok var svigerfar skeptisk i starten da jeg høj og med en usund europæisk kulør troppede op i landsbyen sammen med hans datter, men som tiden gik og han blev mere sikker på at mine hensigter ikke var skumle, følte jeg mig mere og mere velkommen, og jeg blev snart modtaget med overdreven varme og gæstfrihed. Svigerfar var en meget lattermild mand, og da vi ikke kunne kommunikere verbalt, kunne vi jo altid grine sammen over en øl. Særligt elskede han når jeg gav den gas med Elvis på karaouke anlægget. Så blev der danset og grint uden hæmninger i den lille landsby.
En jævn, varm og hårdtarbejdende mand har nu forladt denne verden. Jeg ærer hans minde og forsøger at hjælpe ham videre ved at chante nembutsu hver dag og vil fortsætte med det til han har været død i 49 dage.
Svigerfar satte 5 børn i verden, og knoklede hele sit liv som ris bonde for at forsørge sin familie, og give børnene en skolegang. Efter dansk målestok var og er familien fattige i materiel forstand, men hjertevarme og gæstfrihed var de rige på. Nok var svigerfar skeptisk i starten da jeg høj og med en usund europæisk kulør troppede op i landsbyen sammen med hans datter, men som tiden gik og han blev mere sikker på at mine hensigter ikke var skumle, følte jeg mig mere og mere velkommen, og jeg blev snart modtaget med overdreven varme og gæstfrihed. Svigerfar var en meget lattermild mand, og da vi ikke kunne kommunikere verbalt, kunne vi jo altid grine sammen over en øl. Særligt elskede han når jeg gav den gas med Elvis på karaouke anlægget. Så blev der danset og grint uden hæmninger i den lille landsby.
En jævn, varm og hårdtarbejdende mand har nu forladt denne verden. Jeg ærer hans minde og forsøger at hjælpe ham videre ved at chante nembutsu hver dag og vil fortsætte med det til han har været død i 49 dage.
Farvel min gode mand - du skabte glæde og liv omkring dig.
Namu Amida Bu, Namu Amida Bu
Namu Amida Bu, Namu Amida Bu
Namu Amida Bu, Namu Amida Butsu
Det gør mig ondt at høre, Junshin.
SvarSletNamu Amida Butsu.
Tak
SvarSlet